Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

42 farandre dem til flere ?lars Bcgrcesmng, — altsa a B evils for, at deres Jorder ikke behove at hvile. Man horer ofte paastaae, at Vexelbruget fordrer en saamegct storre Driftskapital, at den storre Production, den bevirker, opfluges af hiitt, faa at de andre Brugsmaader dog medfore samme Netto- Jndtcegt. Herved maae vi forst bemærke, at mange af dem, der yttre denne Mening, selv for en stor Deel dyrke de Baxter, som maae avles i et Vcxelbrug. Naar vi f. Ex. betragte den Drift: 1, Brak; 2, Vintersæd; 3, Kartofler og Erter; 4, Byg; 5, Klover; 6, Græs og Sommerbrak; 7, Vintersæd; 8, Vyg; 9, Havre; 10, Klover; t t eg 12, Græs; da have vi jo, som allerede tidligere er bemcelket, i den forste Halvdeel af Samme Exempel paa Vexel- brug, eller med andre Ord vi have Beviis for, at Vexelbrug lader sig realisere hos os, ja vi have endog Beviis for, at Let maa be- tale sig bedre end den Brugsmaade, fom folges i den anden Deel af denne Drift, thi hvorfor skulde da etters gjodes langt stærkere i Brakken end i Sommerbrakken. At Vexeldrift betaler sig godt, derpaa have vi ogsaa Beviis i de Fæstegaarde, hvorpaa den nn folges; thi overalt hore vi nu, at der af dem godt svares Afgifterne, uagtet Godsforvalterne have bavt Besværlighed for ved at faae dem i ud kræv et paa mange af dem. at fremsætte Beregninger over Bexeldristens stoere rene ^ttdtMgt, end den, andre Brugsmaader give, behoves ikke, da de Beregninger, som findes i Scatsraad Thaers Bærk »Grundsætninger for Landocconomien", ere blevne forplantede paa dattfl Grund ved den Overscettelfe, fom Kammerraad Drewsen har besorget, og disse endnu ikke ere blevne modbeviste. Erfarinzsbeviis have vi ogsaa til Fordeel for Vexeldriftcn i flere Landes Exempel, hvor deres Jorddvrkningsmaadec i den senere D'd ere blevne forandrede efter dens Grundsætninger *). vil man indvende, at andre steder ere Landmandens Producter i hoicre Priis, og at derfor en storre ) For at nævne et Exempel kan jeg anføre Kongeriget Sachsen, hvor jeg for nogle Aar siden saae, at Agerbrugerne aldeles stottede sig paa Bcrelbrugets Grundsætninger; der blev sagt mig. der af flere ældre Land- mænd, at Vexelbruget var ukjendt hos dem førend Thaer begyndte at udgive sine Skrifter, men at disse gjorde en Nevolution i Agerbruget