Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

43 Production bedre betaler en storre Arbejdskraft, da maae vi svare, at i samme Forhold som Producterne betales bedre, i samme bliver ogsaa Arbejdskraften kostbarere, og altsaa kan denne Indvending ikke have nogen Betydning, De Fleste troe ogsaa, at der i Vexeldn'st absolut maa dyrkes Erter i stor Udstrækning, og da sammes Host er vanskelig, ansee de dette for en uovervindelig Hindring for sammes Indførelse; men deels dyrkes allerede mange Steder Erter i stor Mængde, deels tre Eetec ikke absolut nødvendige for et Sædskif.e efter Vexeldrifts Regler; thi f. Ex. i det engelske Femmarkssystcm (t, Kartofler eller Roer; 2, Byg; 3, Klover; 4, Klover; 5, Vintersæd) findes ikke Erter, og det er dog godt Vexelbrug. Mange klage ogsaa over Vattskelighederr ved at ftwe Kartoflerne optagne, dog fan heri vistnok gjores Forandring; thi for det Forste begynder man jo paa at soge at opfnibc Redskaber, hvorved dette ^lrbekde kan lettes, og dernæst staaer det i enhver Godseiers Magt, naar hans Huse blive fæsteledige, at paalægge de nye Fæstere at optage et bestemt Quantum Kartofler imod gængse Betaling, saa at han idetmindste kan faae Kartoflerne optagne hos sig. Imod dette Pligtarbeide lader sig vist ingen vægtige Grunde anfore; thi, naar der betales med den Priis, som for Dieblikket, nemlig: den ottende eller niende Tonde, eller ogsaa tre Mark for hver niende Toude: da kan en Mand med sin Familie ved dette Arbeide have langr hokere Daglon, end han sædvanligt har som Dagleier ved Markarbeide. Især er det godt, hvor de faae Betalingen i Kar- tofler, da de i dem have en stor Hjælp til deres Uttderholdnittg om Vinteren. — For dem, der ingen Huse have, kan Kartoffeloptag- niugen være vauskeligere, dog staae de Fleste altid i Forbindelse med nogle Huusfolk, som de kunne faae til Hjælp ved dette Arbeide, og paa de mindre Gaarde overhovedet horer man ogsaa Færre klage over Vanskeligheden herved. Det er mærkeligt at see i de ældste af Thaers Skrifter, især i hans Annaler om'Neder-Sachsens Laridvoesen, omtrent de samme der; heller ikke findes der Erempler paa, at man er traadt tilbage fra Vexelbrug til andre Dyrkningsmaader.