Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
45
Kundskaber i den landoeconomiske Videnskab er det vistnok, at vi
maae soge den væsentligste Hindring for Vexelbruget.
Af Jorder, der ere udlagte til varigt Græsland, findes her i
Amtet ikke mange; af Hedejord findes kun betydeligere Strækninger
i Ods-Herred, hvor der f. Ex. ere de betydelige Rorvig-, Nykjob'mg-
og Ellinge-Lyng, ligeledes Vekrhoi, paa Samso, f. Ex. ved Hoved-
gaardene og Nordby Hede. I Love Herred findes Heder i Vedby-
Sogn, ved Gaarden Eonradineslyst, een, heilhorende under samme
Guard, og to under Aagaard, men de ere ubetydeligere. — Til
Lerchenfeldt Kods henlaae for faa Aar siden 160 Tdr. Land Hedejord,
men deres Opdyrkning er begyndt, og d- kunne altsaa ikke henfores
under dette Afsnit. Til varig Græsning henligger Saltofte Byes
Jorder ved Vesterbygaard og Lerchenborg Dyrehauge; Grundtved
Overdrev ved Tolose, hvilke, paa Grund af deres bankede Beliggenhed,
ere vanskelige at opdrive, oz derfor anveitdes til Meierikoernes
Græsning; endvidere Hovedgaarden Soegaards Jorder, hvoraf endeel
ere henlagte under Grundtved Overdrev, Resten benyttes til Græsning
for Cavalleri-Heste, samt udleies til O.vceghandlere; dog optages disse
Jorder undertiden til Sæd.
Til varigt Græsland maa ogsaa henregnes de smaa Der, Store-
og Lille-Vroi; ligesom ogsaa ved Samso Derne Veiero, Lindbolmen,
Hjorteholmen og Kyeholmen; fremdeles i Lammefjorden de saakaldte
Lammeoer, som afgive en særdeles seed Græsning.
Fremdeles kan hertil regnes nogle Torvemoser, der benyttes til
Qvæggræsning, fordi de ikke give saameget Græs, at det med Fordeel
kan gjores til Ho; dog begynder disses Opdrivning paa enkelte
Steder; det samme er Tilfældet med længere bortliggende Udlodder,
som nu efterhaanden tages under Ploven; af disse henligge vift paa
Seiero det meste udyrket.
Folkemoettgdens Tiltagende i de senere Aar og Eiendommcncs
stigende Priis har gjort det til en Nødvendighed at benytte Jorden
saa fordeelagtkgt, som enhver efter sine agronomiske Kundskaber kan.
Det er ioinefalderlde nok, at flette Græsgange, hvor endog Lyngen
begynder at trænge sig frem, kun give ringe Indtægt. For at