Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
45 Kundskaber i den landoeconomiske Videnskab er det vistnok, at vi maae soge den væsentligste Hindring for Vexelbruget. Af Jorder, der ere udlagte til varigt Græsland, findes her i Amtet ikke mange; af Hedejord findes kun betydeligere Strækninger i Ods-Herred, hvor der f. Ex. ere de betydelige Rorvig-, Nykjob'mg- og Ellinge-Lyng, ligeledes Vekrhoi, paa Samso, f. Ex. ved Hoved- gaardene og Nordby Hede. I Love Herred findes Heder i Vedby- Sogn, ved Gaarden Eonradineslyst, een, heilhorende under samme Guard, og to under Aagaard, men de ere ubetydeligere. — Til Lerchenfeldt Kods henlaae for faa Aar siden 160 Tdr. Land Hedejord, men deres Opdyrkning er begyndt, og d- kunne altsaa ikke henfores under dette Afsnit. Til varig Græsning henligger Saltofte Byes Jorder ved Vesterbygaard og Lerchenborg Dyrehauge; Grundtved Overdrev ved Tolose, hvilke, paa Grund af deres bankede Beliggenhed, ere vanskelige at opdrive, oz derfor anveitdes til Meierikoernes Græsning; endvidere Hovedgaarden Soegaards Jorder, hvoraf endeel ere henlagte under Grundtved Overdrev, Resten benyttes til Græsning for Cavalleri-Heste, samt udleies til O.vceghandlere; dog optages disse Jorder undertiden til Sæd. Til varigt Græsland maa ogsaa henregnes de smaa Der, Store- og Lille-Vroi; ligesom ogsaa ved Samso Derne Veiero, Lindbolmen, Hjorteholmen og Kyeholmen; fremdeles i Lammefjorden de saakaldte Lammeoer, som afgive en særdeles seed Græsning. Fremdeles kan hertil regnes nogle Torvemoser, der benyttes til Qvæggræsning, fordi de ikke give saameget Græs, at det med Fordeel kan gjores til Ho; dog begynder disses Opdrivning paa enkelte Steder; det samme er Tilfældet med længere bortliggende Udlodder, som nu efterhaanden tages under Ploven; af disse henligge vift paa Seiero det meste udyrket. Folkemoettgdens Tiltagende i de senere Aar og Eiendommcncs stigende Priis har gjort det til en Nødvendighed at benytte Jorden saa fordeelagtkgt, som enhver efter sine agronomiske Kundskaber kan. Det er ioinefalderlde nok, at flette Græsgange, hvor endog Lyngen begynder at trænge sig frem, kun give ringe Indtægt. For at