Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
46 forbedre denne, begyndte man at opdrive Overdrevene, og dette Foretagettde har grebet saa vidt omkring sig, at der neppe om tyve Aar vil findes noget betydeligt Areal her i Amtet, hvor Ploven ikke gaacr. Sommerstaldfodring L)e fleste i forrige Afsnit anførte Iorddyrkm'ttgsmaader have inde- holdt fleeraarigt Grcesleke, og i det Hele tazet have de viist, at ?lgerbrugene ere extensive; heraf kan man da dvage den Slutning, at Sommerstaidfodringen ikke anvendes her i Amtet i Almindelighed, da den kun horer hjemme i et intensivt Agerbrug. Kloveren, er i forrige Afsnit bemærket, saaes sædvanlig langt fra Gjodmng, altsaa kan man ikke vente sig nogen god Afgrode af denne Foderurt, som næsten udelukkende maa være den vigtigste Stolte for Sommer- ftaldfodringen. De Fleste have dog enten i Tofter ved Gaardene eller i Brak- marken lidt Vikkehavre, der anvendes som oftest i den varmeste Aarstid til Heste og Koer i Middagsstunden, da Kreaturerne paa denne Tid Intet kunne æde paa Marken, især tages paa flere af de storre Gaarde Arbeidsbestene ind under Bedetiden om Middagen, derimod Malkekvæget sjeldent. Exempler paa Sommerstaldfodring gives dog; saaledes er i Nidlose Præstcgaard en ikke ubetydelig Besætning allerede i længere Tid blevet sommerstaldfodret, og ere de Urter, som beilyttes dertil, dyrkede i en bestemt Ordert. Det forste gronile Foder bestaaer af Rug, som altid er saaet meget tidligt den foregaaeilde Sommer, Qvceget æder den gjerne, derimod holde Hestene ikke meget af den. Den blandes med Halm, hvorved man ogsaa har den Fordeel, at Qvceget mindre lider af Græssyge, da Overgangen fra det tørre Foder til det grønne saaledes paa en Maade forberedes, og Nlugen kan ogsaa i Almmdelighed, naar den er saaet tidlig, anvendes til