Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

50 stillet tilstrækkelige Forsøg, som kunne bevise det. Denne Paastand troer jeg snarere at have sin Grund i, at man har laget nogle Koer ind fra Græsset paa Gronfoder, og at de da have bundet op; men det er vistnok fordi dec gjores eil Overgang med Foderet. Med Hensyn til den anden Paastand, at Melken skulde være af siet Beskaffenhed og give daarligt Smor, da maae vi erindre, at, hvor den halve Sommerstaldfodring anvendes, hores ikke Klage derover, og Grunden til, at Melken kan have været daarlig ved Sommer- ftaldsodring, er vistnok, at man ikke har sorget for tilstrækkeligt Stro- materiale, hvorfor Koerne ikke have kunnet været holdte tilstrækkelig rene, Noget, der jo bidrager meget til Melkens Beskaffenhed; — ved den halve Sommerstaldfodring er det derimod lettere at holde Koerne rene, da de ikke bestandig ere i Stalden. Det er ogsaa meget rimeligt, at paa nogle Steder, ved at prove med Sommerstaldfodring, er Melken bleven slet, fordi man kun har havt en beklumret Stald, oz ikke tilstrækkeligt sorget for, at den kunde holdes luftig. Derved maae Koerne naturligviis blive satte i en sygelig Tilstand, hvilken jo virker meget paa deres Melkproduct. Man har ogsaa sagt, at det var en unaturlig Tilstand for Koerne, at staldfodres om Sommeren. Deri har man vist fuld- kommen Ret, thi det er naturligt, at Koen, ligesom ethvert andet Dyr, selv soger sin Fode, lader Kalven patte sig, forbliver paa Marken eller i Skoven om Vinteren; men idet et Dyr bliver til Huusdyr, ophorer det at leve i sin naturlige Tilstand. Den, der mener, at det er unaturligt, at en Ko sommerstaldfodres, behandler jo sin Ko unaturligt, idet han tager Kalven fra sin Ko, idet han malker sin Ko, idet han tager sin Ko ind paa Stald om Vinteren, og fodrer den der, eller idet han sætter den itoir om Sommeren; Toningen er ligesaavel unaturlig som Sommerstaldfodringen. Naar vi derimod ville sporge dem, der have Sornmerstaldfo- dring, og have havt den allerede længere, og altsaa bedre kunne fælde en paalidelig Dom om Samme end dem, der enten aldrig have benyttet den, eller ogsaa kun gjort fmaa Forsøg dermed; da ville vi hore en ganske modsat Mening: for det Forste sige de, kunde ikke saamange Kreaturer fedes paa saalidet Areal, dersom vi havde