Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
en Drift med Greeslcie, hvorpaa de skulde fodes, som ved Sommer-
staldfodring. — Ved denne saaes Grønfoder i gjodet Jord, eg
Klover nærved Gjodningen, og man kan da altsaa naturligt flutle,
at det maa give langt storre Masse af Foder, end mur Jorden
udlægges efter flere Halme. Naar man vil sammenligne Vintersæd,
saaet i gjodet Brak, med den, der saaes i fjerde eller femte Halm,
da maa man efter al Rimelighed antage, at der maa omtrent være
samme Forskjel mellem det Gronfoder, som saaes i gjodet og vel-
behandlet Jord, og det, som kraftesløs Jord kan give.
For det Andet paastaae de, at deres Kreaturer fedes bedre; thi
Foderet tildeles dem, saa at man kan være vis paa, de ikke forsluge
sig, hvilket man let kan være udsat for ved Græsning, især paa
uug Klover, hvilket da gjerne kan være dræbende. Der gives dem
kun nærende og kraftigt Foder af Baxter, der ere dem tjenlige,
hvorimod Græsmarken ofte indeholder Planter, der ere skadelige for
deres Sundhed. Kreaturerne ere bedre under deres Eiers Tilsyn,
saa at man hurtigere kan opdage iudtræffende Sygdomstilfælde,
man kan bedre have Tilsyn med Folkene, at de passe dem med
Fodring og Vanding saaledes, som man har bestemt det. — Jeg
treer heller ikke, at man finder bedre fodrede Kreaturer her i Amtet,
end iKfop paa de faa Steder, hvor de staldfodres.
Dernæst mene de, at Qvægct har bedre af at tære paa Stald,
hvor Temperaturen, saafremt Staldindretningen er rigtig, kan være
temmelig cens, hvilket derimod er umuligt paa Græs. Man seer
Qvægct der ofte om Morgenen, naar det stal malkes, ryste af
Kulde, fordi det er gjennemvaadt af Natteduggen, man seer det i
Regn og Storm at staae og krybe sammen, og i brændende Sol-
hede heller ikke at æde, fordi det lider baade af Solens Straaler og
af Jttsecter. Paa Stalden forebygges dette, og man maa derfor
nodvendkgviis antage, at denne Fordeel ved Staldfodringen maa
meget bidrage til Qvægets Velbefindende, og have ftor Indflydelse
paa Melkproductionen.
Vi ffulle nu omtale en Grund for Staldfodring, der meget
Modsiges paa den ene Side, og paa den anden vistnok udhceves
for stærkt, nemlig Gjodningsproductionen ved samme. Nogle have
sagt, at de have gjort smaa Forsog med Sommerstaldfodriug, men
4*