Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
 52 g * at den Gjodning, som derved vandtes, var saa hoist ubetydelig, at den umuligt kunde lønne det mere Arbeide, som hun krævede. Men vi maae bemærke, at Sommergjodningen er flydende, og altsaa bliver saagodt som til Intet, naar den ikke tilstrækkelig opfanges. Naar man saaledes kun gjor et enkelt Forsog, har man i Al- mindelighed været ubekjendt dermed, og altsaa ikke belavet sig til- strækkeligt derpaa; derfor er det meget rimeligt, al ved et saadant er saagodt som ingen Gjodning vundet. — Paa den anden Side derimod have Nogle troet, at man kan vinde en enorm Gjodnings- masft om Sommeren, og at den maa være af langt fortrinligere Beskaffenhed end Vintergiodningen; thi sige de, det friske Græs er langt kraftigere end det terre Foder; Qvæget befinder sig bedre om Sommeren end om Vinteren, altsaa maa det ogsaa give bande mere og bedre Gjodning. Mange have vistnok heri gaact forvidt, men vist bliver det dog, at der ved Sommerfodringen kan vindes en stor Masse Gjodning, naar dec kun serges for, at den tilstrækkelig opfanges ved Halm, Jord eller andet deslige. Et Exempel herpaa giver Thaer os ved at berette, at han, ved at opfodre grønne Vikker paa 12% Tonde Land, vandt Gjodning til 25 Tonder Vinter- sæd, ved nt stroe med Halm og nogle Fyrrenaale; disse sidste have vi jo et godt Materiale i Torvcjord. Tilforladelige Data om, hvormegen Gjodning fodringen har givet paa de faa Steder her i Amtet, nyttes, ere meget vanskelige at erholde; thi kuns Vintergiodningen udkjort, inden denne begynder, og saaledes blandes Sommer- og Vintergiodningen mellem hinanden, saa at der ikke godt kan siges, hvormeget der er af hun. Imidlertid see vi, at der gjodes langt stærkere end sædvanligt, Soedomlobene ere paa sex eller syv Aar, og undertiden gives foruden Hovedgjodningen ogsaa en halv Gjodning midt i Rotationen. Bi see ogsaa, at Afgrøderne sammesteds bestandig blive bedre, og at den aarlige Production, baade den vegetabilste og animalske, stedse er i Stigende, hvortil den forøgede Gjodningsmasse sikkerlig maa bidrage betydeligt. Deri ere ogsaa de enige, som bruge Sommerstaldfodring, at denne Gjod- nkng viser sig kraftigere end den, der erholdes om Vinteren; den men isledetfor Sommerstald- hvor den be- sielden er al