Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

54 Som en Herlighed ved Sommerstaldfodringen anføres ogsaa, at man derved har den fuldkomneste Fred for Kreaturer, hvorimod det toircde eller lost gaaende Kreatlir ofte kun med megeil Vanskelighed holdes fra de Marker, der sktllle hostes, da deels nogle altid ere meget vanskelige at holde tonede, og, hvls vil man forhindre det, let tiifoke sig selv Skade, deels i Sommervarmen er det næsten umuligt at forhindre, at nogle Kreaturer komme lose, og de for- volde ikke alene Skade paa Sæden, hvilken ofte kan være meget betydelig, men ikke sjelden kan det hænde, at det Kreatur, der er kommet les, naar det har ædt sig mæt paa Sæd og drikker ovenpaa, kan saalcdes have forstliget sig, at det er uhelbredeligt. Endnu maa ti'lfoies, at Staldfodringsbrugerne paastaae aldeles ikke at have mærket de Misligheder, som Staldfodringen efter Andres Sigende skal have; de benegte at have Tab i Melken, og idetmindste at producere ligesaameget Smor, som ellers er det Almindelige af en Ko. De antage ogsaa, at Sommerstaldfodringen er ligesaa sikker som Græsningen, thi samme Indflydelse som Torke har paa Græsset, har det vel ogsaa paa det grønne Foder, men neppe storre, I Almindelighed kan et Avlsbrug i gunstige Foderaar levne For- raad af Ho og Halm, hvilket gjor stor Nytte ved Sommerstaldfodringen, naar et knapt Aar indtræffer, thi da kan samme blandes med det gronne Foder, og saaledes være en betydelig Hjælp; ved Greesbrlig derimod vil det ikke hjælpe meget, da det ikke er til nogen Nytte, at ville tage O.væget hjem til enkelte Tider, og give det tort Foder, thi det æder det ikke, naar det er vant til Græsset. Eil kortvarig Torke vil derimod ofte mere stade Græsset end Sommerstaldfodrings- urterne, thi der gaaer kun kort Tid hen imellem hver Gang, at Qvæget skal græsse paa samme Sted, oz indfalder tort Veir i Mellemtiden, saa kan Græsset ikke skyde op tgien; Staldfodrings- ti rteriie, som f. Ex. Kløveren, der er den vigtigste, skulle i Almknde- lighed kutt slaaes to a tre Gange; Nug, Vikker og Boghvede kun eengang, og have som en Folge heraf en længere Vegetationsperiode, hvorfor de lide mindre af ugunstigt Veir i en kortere Periode, thi naar de forst have skudt saameget, at de dække Jorden, holde de mere paa Væden.