Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
Som en Herlighed ved Sommerstaldfodringen anføres ogsaa,
at man derved har den fuldkomneste Fred for Kreaturer, hvorimod
det toircde eller lost gaaende Kreatlir ofte kun med megeil Vanskelighed
holdes fra de Marker, der sktllle hostes, da deels nogle altid ere
meget vanskelige at holde tonede, og, hvls vil man forhindre det,
let tiifoke sig selv Skade, deels i Sommervarmen er det næsten
umuligt at forhindre, at nogle Kreaturer komme lose, og de for-
volde ikke alene Skade paa Sæden, hvilken ofte kan være meget
betydelig, men ikke sjelden kan det hænde, at det Kreatur, der er
kommet les, naar det har ædt sig mæt paa Sæd og drikker ovenpaa,
kan saalcdes have forstliget sig, at det er uhelbredeligt.
Endnu maa ti'lfoies, at Staldfodringsbrugerne paastaae aldeles
ikke at have mærket de Misligheder, som Staldfodringen efter Andres
Sigende skal have; de benegte at have Tab i Melken, og idetmindste
at producere ligesaameget Smor, som ellers er det Almindelige af
en Ko. De antage ogsaa, at Sommerstaldfodringen er ligesaa
sikker som Græsningen, thi samme Indflydelse som Torke har paa
Græsset, har det vel ogsaa paa det grønne Foder, men neppe storre,
I Almindelighed kan et Avlsbrug i gunstige Foderaar levne For-
raad af Ho og Halm, hvilket gjor stor Nytte ved Sommerstaldfodringen,
naar et knapt Aar indtræffer, thi da kan samme blandes med det
gronne Foder, og saaledes være en betydelig Hjælp; ved Greesbrlig
derimod vil det ikke hjælpe meget, da det ikke er til nogen Nytte,
at ville tage O.væget hjem til enkelte Tider, og give det tort Foder,
thi det æder det ikke, naar det er vant til Græsset. Eil kortvarig
Torke vil derimod ofte mere stade Græsset end Sommerstaldfodrings-
urterne, thi der gaaer kun kort Tid hen imellem hver Gang, at
Qvæget skal græsse paa samme Sted, oz indfalder tort Veir i
Mellemtiden, saa kan Græsset ikke skyde op tgien; Staldfodrings-
ti rteriie, som f. Ex. Kløveren, der er den vigtigste, skulle i Almknde-
lighed kutt slaaes to a tre Gange; Nug, Vikker og Boghvede kun
eengang, og have som en Folge heraf en længere Vegetationsperiode,
hvorfor de lide mindre af ugunstigt Veir i en kortere Periode, thi
naar de forst have skudt saameget, at de dække Jorden, holde de
mere paa Væden.