Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

55 Der er i Begyndelsen af dette Afsnit sagt, at da Agerbrugene her i Amtet ere extensive, er det naturligt, at Staldfodring er en Sjeldenhed; naar vi derfor skulle omtale de Hindringer, der modsraae den, da ere disse de samme, der modstaae Vexeldriften. Vexeldrift og Sommerstaldfodring ere saa noie forbundne, at de ikke godt kunne tænkes adffilte; thi det er Vexeldriften, som anviser Staldfodringsurterne hensigtsmæssig Plads i Sædomlobet, og disse behoves næsten i et Sædskifte som Mellemsæd mellem den lang- straaede Sæd, for at danne det efter hins Regler. Vel kunde man tænke sig saadanne Forhold, hvor Vexelbrug kunde indrettes uden Grønfoders Afhugning; men saadanne ville kun være sjeldne, og regnes til Undtagelser. Hvad vi have anfort som Hindring for Vexelbruzets Indførelse, maa altsaa ogsaa gjælde herom, og behoves der intet yderligere her at anfores. Gjodnings midler. ä^et er vistnok meget rigtigt, at Staldgjodningen er Hovedgjodske- materiale; men her i Amtet kunne vi sige, at del ikke alene er dette, me» i Almindelighed det eneste Gjodskemeuerial. Heste- og Qvcez- staldeile wuges de fleste Steder dagligt, og ere ikke saaledes md- rettede, at Gjodningen kan forblive længe henliggende i samme; undertiden muges endog to Gange om Dagen. I Svinehusctte muges ogsaa, om ikke just dagligt, saa dog hyppigt, da man anseer det for noveridigt lil Kreaturernes Velbefiudende. Faarestalden ud- mugcs derimod kun nogle Steder eengaug, paa audre Steder to eller tre Gange om Aaret. Gjodttingens Behandling paa Moddingstederne er meget for- skjellig efter disses forskjeUige Indretuinger. Disse anlægges under-