Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
57
med Hensyn til dens Gjeeringstilstand); - Andre udkjore den sildigere,
f. Ex. paa Stubber, som skulle gjodes til Vintersæd. I sidste Til-
fælde har den gjæret for stærkt for Leerjorden, paa hvilken det gavner,
at Gjodningen gjcrrer i Jorden (denne Gjæring maa foregaae, inden
Jorden tilsaaes), heller ikke blandes Jorden og Gjodningen til-
skrækkeligt sammen. Kuns liden Gjodning anvendes til Sommer-
staldfodringsurter, og endnu mindre til Kartofler.
Der er ogsaa blevet bemærket, at man i Almindelighed antager,
at Gjodningen bor ftroes umiddelbart esterat den er aflæsset, dog
overholdes dette ikke stadigt, men man seer undertiden, at den
endog meget længe bliver henliggende i Kokkene, hvilket da ogsaa
viser sin skadelige Virkning, idet Soeden bliver tynd og daarlkg,
undtagen hvor Kokkene have ligget, hvor den bliver geil. Naar den
er strøet, bliver den sædvanligvns temmelig hurtigt nedploiet, kun
iagttages i Almindelighed, at dette skeer naar den er tor.
At foretage Gjodningskjersel om Vinteren, er kun lidet al-
mindeligt, og bruger man da som oftest at lægge den i Møddinger
paa Marken, hvor den skal anvendes om Sommeren. At siroe den
strax om Vinteren, og saaledes lade den henligge, findes kun ganske
faa Exempler paa; denne Fremgangsmaade, som Thaer anbefaler,
vil ikke lade sig realisere hos os, dersom det virkeligt forholder sig
som Sinclair paastaaer, at Gjodningen lider ved at strocs i Frostveir,
thi kun i dette Veirlig kunne vi hos os forrette dette Arbejde om
Vinteren.
I Holsteen samles sædvanlig Gjodningvandet i en Kumme
ved Meddingstedet, hvoraf det enten pumpes eller oses op i Spande,
og hældes igjen ud over Møddingen. Hvor denne ligger paa en
jævn Overflade, er dette vistnok meget gavnligt, især hvor Gjodningen
er stærk halmblandet, da den derved bedre ganer i Gjæring.
Man holder for, at Møddingen ikke bor rores, inden den skal
udkjores; og hvor det er Brakmarken, der gjodes, er det vist ganske
rigtigt, thi ved en Omstikm'ng fremskyndcs Gjodningens Gjoerittg,
saa at den vil være foregaaet for stærkt inden den Tid, at Gjodningen
ffal udkjores. Vil man derimod gjode til Byg, er det vist rigtigere
at omstikke Møddingen.