Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 58 I de fleste Avlsbrug, hvor reen Brak bruges, udkjores al Gsodningcn i denne og derved gjodes ofte meget stærkt, maaskee for stærkt. At dele sin Gjodning, saaledes at der gjodes to Mark- inddelinger, er kun lidet brugeligt; dog syttes det som om Flere ville begynde derpaa, da man derved kunde vente ligeligere Afgroder, og det er formeget at vove al sin Gjodning paa eerr Sæd, som jo dog kan mislykkes. Faaregjodningen have vi omtalt at forblive i længere Tid hen- liggende i Stalden; ved Schoeferierne udmuges den to Gange aarligt. Gjodningen vinder ved saaledes at henligge i Stalden, deels ved Urinen, som gjennemtrænger ben, deels ved at sammentrædes af Dyrene, deels vel endogsaa af Dyrenes Leke og den ?ltmosphære, der er i Stalden; men, naar Faarene komme paa Græs og Gjodningen alligevel bliver henliggcnde i Husene, da gaaer det overste Laz ikke i Forraadnelse, thi det er tort og halmblandet. Faare- gjodningett bor derfor, inden den skal udksores, itide udmuges og omhyggeligt blandes sammen, for at mail kan erholde en eensartet Gjodttiilg, da noget uf den ellers er stærk gjæret og andet aldeles ikke. Naar den er udmuget, bor den sikkerligen ogsaa overoses med Band og det Gjodningvand, som det er muligt at samle fra den ovrige Staldgjodning. Paa een Gaard blandes Qvæggjoduing og Faaregjodning og gjenttemstikkes om Foraaret. I Almindelighed anseer man Qvæggjodm'ngen for ben kraftigste, men Grunden hertil er vist, at man ikke har tilstrækkelig Kundskab om Gjodningens Behandling og Anvendelse, og deraf kommer især den Tro, at Jorder ikke kunne holdes i Kraft ved Faaregjodttiiig. Der er allerede bemærket, at man som oftest gjodcr sjeldcnt, men stærkt; Qvæggjodningen er temmelig kold, og oploses ikke hurtigt i Jorden, Faaregjodningen har derimod de modsatte Egenskaber. Da man nu sædvanligviis efter Gjodningen i Bcakken tager fire til fcm Halme, saa vil Faaregjodningens Virkning være forbi ved de sidste Halme, derimod har den virket stærkt paa de forste; Folgen heraf er, at man siger, at Faaregjodningen ikke gavner Jorden syilderligt, uagtet Grunden ligger i en forkeert Fremgangsmaade; thi med Faaregjodningen bor gjodes tyndt, men oste, hvilket de paastaae, der her i Amtet have Schæferne. Hvorlidet den Mening er grundet,