Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

59 at en Schæferiegaard ikke kan holde sig i Kraft, derpaa afgiver Grevskabet Lerchenborgs Gaarde et tilstrækkeligt Erfarkngsbeviis, idet man der stedse nu seer ligesaa gode Afgrøder som tidligere, uagtet Schæferier have været indforte der i en Række af Aar, og der nu ikke længere hæves Tiender i Kjærven. Paa nogle Gaarde stroes Halm i Gaardspladse og paa Veiene, især der, hvor Qvæget har sin Gang til Vandingsstederne, for at den paa denne Maade kan gjores til Gjodning. Naar den saaledes er knust, kjores den sammen og blandes i Møddingen. Den saa- ledes anvendte Halm giver dog kun en mager Gjodning, som alene bliver brugelig, fordi den blandes med Gjodning, derved gaaer i Gjæring, og gjennemtrænges af Gjodningvand. — At stroe Halm lagviis i Moddiugen, bruges enkelte Steder paa Samso, men ellers ikke, og det kuns i gode Foderaar; — det er ogsaa en Fremgangs- maade, der bor forkastes, thi derved vindes kun yderst liden Gjod- ske, og man bor plst hellere ovcrgjemme Halmen til flette Foder- aar. — At blande Jord lagviis i Møddingen, hvilket saa hyppigt sees i nogle Egne i Jylland, er aldeles ikke Brug her i Amtet. Et vigtigt Hjælpemiddel til Gjodffe-Frembringelse, er Foldgjod- ningen ved Schæferierne; dog anvendes det ikke her overalt, hvor disse haves, da Faarene lide ved at ligge ude i ustadigt Veir. Det er ikke alene deu af Dyrene faldne Gjodske, men ogsaa Dyrets Leie, der virker saare gavnligt paa Jorden. Naar en Ager er foldgjodct, ploies den strax, for at den ovenpaa Jorden liggende Gjodning ikke skal forvittre; og Erfaringen har ogsaa her i Amtet beviist, hvor gavnlig denne Gjodemaade er. — I Thaers „Vcrmischle land- wirthschaftliche Schriften" findes flere Afhandlinger, hvori der vel paastaaes, at gjoder man et Stykke Jord flere Gange efter hinanden med Faarefolden, da erholder man vel stærk Afgrode, men ikke Sæd, der er god Handelsvare, især skal den ikke være stikket til Vrcrnde- rier; — men man behover jo ikke bestandigt at anvende den paa det samme Stykke Jord; man kan jo afvexle med Stald- og Fold- Gjodske. —■ At folde andre Kreaturer, er lidet almindeligt; i A§v- retiden lukkes urkdertiden Qvæget om Natten ind i smaa indhcg- nede Vænger ved Gaardene, deels fordi der i dem er Læ, deels fordi kvæget ikke kan bryde ud af dem; men de foraarsage et stort Gjod-