Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

60 ningstab, thi vilde man binde det ind i Stalden, da vindes en stor Masse Gjodning, som kunde komme Agerjorden tilgode, og Kre- aturerne laae baadc renere og udeil at være udsatte for Vekrligets Indflydelser, hvilket kun sjeldent er gunstigt paa dcune Aarstid. Hvor Qvæget græsser lost og drives sammen til Malkning, bcgaaer man i Almindelighed den store Feil, bestandigt at bruge det Hjerne af Græsmarken, som er nærmest ved Gaarden, til Malkeplads, istedetfor afvexlende at bruge de magreste Steder dertil. Ved hett- sigtsmeessigt at skifte med den, vilde man for eri Deel have samme Nytte deraf, som ved Faarefoldniiig; men kuils paa een eneste Gaard har dette været anveirdt. Compostgjodm'ttg tilberedes meget faa Steder; de sædvanlige Materkalier ere Aste, Feicskarn, Skovlemog, hvilken Blanding paa eet eileste Sted overoses med Giodningvand. Denne Gjodning- masses Tilberedning er aldeles i sin Barndom her i Amtet, og er det langt almittdeligere at blande de Substantser, hvoraf den skulde bestaae, i Staldmoddittgem, hvilket maaskce kan være rigtigt, da de saaledes uden synderligt Arbeide gjores til god Gjodning; — dog bor Aske neppe blandes med Gjodning, der forst skal bruges senere om Sommeren, thi den vil formeget fremskynde Gjoeringen, med- mindre del skulde være med Svinegjodning, som er kold og vanskelig gjærcr. Paa den Gaard, hvor der her i Amtet tilberedes meest Com- post, anvendes den til dermed at klatgjode Kartofler; intetsteds an- vendes saadan Gjedning til at overgjode Vintersæd eller Klover med, vel derimod til at gjode vinterlagt Mosejord, som derpaa be- saaes med stcerk Harvning uden at ncdploies. Til vegetabilske Gjodningsmidler regner Thaer Grønsværen og det Ret af Rodder, som dannes ved langt Græslcie; paa denne Maade kunne vi sige, at vegetabilske Giodcmidler ere meget bruge- lige her i Districtet, men det er ogsaa det Eneste, som benyttes al- mindeligt. Paa nogle faa Gaarde, hvis Jorder ere lette, er i længere Lid hvert Aar det Stykke af Brakmarken, hvortil der ikke haves Gjodning, bleven besaaet med Boghvede, som nedploiedes. Denne Fremgangsmaade er endnu dleveit fulgt i sidstafvigte Sommer, et Beviis for, at man har fundet sig tilfreds med den.