Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

66 At brænde Gronsværen og derved tillige den oberste Jordskorpe, skeer næsten aldrig; endog kutt sjeldent paa de faa Steder, hvor Lyngen opbrækkes. En Skolelærer har imidlertid gjort det paa Mosejord, men har endnu kun havt een Halm Rug derefter, saa al intet bestemt Resultat deraf kan siges, — ben skal imidlertid have været saa svær, at den gik ileie. Paa en Gaard, som for omtrent 30 Aar siden begyndte at opdyrkcs, hvoraf endeel Jorder laae side og bestode af Torv med Mergel-Underlag, ere betydelige Strækninger afbrændte. Man begyndte med ac skære Tuerne af; naar de vare tør it , bleve de stillede i Rader, og Ild sat paa dem, hvilken ud- bredte sig ikke alene til dem, men fortærede ogsaa Meget af Torve- jorden; Askeil blev jævnt udstroet og nedploket. Det har været mig umuligt at faae tilstrækkelig Underretmug om Resultaterne heraf, da Eieren af den Gaard er dod; imidlertid har hans daværende Ladefoged sagt, at der hostedes godt derefter, ligesom ogsaa, at det forste Forsog gjordes for omtrent 20 Aar siden med 10 Tdr. Land, og man vedblev dermed, saa at det sidste eubnii større foretoges ikkun for 12 Aar siden; altsaa maa Eieren have været tilfreds dermed. Forovri'gt er denne Fremgangsmaade ikke fulgt, da man i Almindelighed atttager det gavnligere for Jorden, at ben gamle Geæsskorpe raadner, — paa Tørvejord har dog Asken stor Virkning, og der er tilstrækkelig Muld. 8. Bruges Stude til Arbejde? 2^(aar man undtaget Samso, findes der i det Hele kuii faa Stude i Amtet, og ikke engang der bruges de som Trækdyr. Paa Fast- landet have nogle ganske enkelte Laildmeeild havt et Par Stude til det værste Slæbearbeide, men det er dog langtfra, at dette er almindeligt. Flere have villet bcgyttde derpaa, merr selv have de ikke kjendt Studettcs Vehattdlingsmaade, og deres Folk heller ikke, saa at de have havt megen Ulejlighed og kun liden Nytte af dem.