Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

67 De sædvanlige Indvendinger imod deres Brug er Ubekjendtskabet med dem, og at de ere for langsomme; da man sædvanligt bruger den lette Svingplov, kan et Par middelmaadige Heste trække den, og man behover derfor ikke flere Heste til Ploknkngett, end der behoves ellers til Kjorseler. Det var dog at onffe, at der i det Store maattc anstilles Forjog med Stllde som Arbekdsdyr, da man efter bcil Strid at domme, som er bleven fort af tndske Landoeconomer om deiuie Materie, maa antage, at den har for stor Vigtighed til ikke at undersøges. En Sag, der staaer i Forbindelse hermed, er at faae Huus- mænd til at ploie med deres Koer. De have i Almindelighed Vailffelighcd ved at faae ploiet, da Enhver, som har Heste, forst vil have sit eget Arbeide besorget, forend han hjælper Andre; Folgen heraf er, al Huusmanden faaer saaet for silde. Dog have kun faa Huusmænd af dem selv begyndt at bruge deres Koer til Ploi- ning, men de fleste ere hlevne ledte dertil ved Haab om de Præmier, som Lattdhuusholdttingsselskabet og del landoeconomiffe Selskab her i ^lmtet have udsat. Alligevel maa Ploiningen med Koer ansees for en (Ljeldenhed; men det lader til, at den vil blive meer og meer almindelig, især vil Exemplet vistnok virke meget, naar Huusmeendene see, hvor smukt der kan ploies med Koer. Den Jndvendittg, der gjores herimod, er forilemmeligett, at Kocrtte maae slaae af paa Melken; dette benægte imidlertid de, som have sat deres Koer i Plov, derimod indrømme de, at de maae fodre dem bedre, og at de ogsaa have sporet mere 2Edelyst hos dem i den Tid end ellers: Ved Præmieploknkngen i 1810 mod te flere Huusmænd med deres Koer, men ingen Præmie var udsat for dem, derfor ffod Tilstedeværcttde sammen til Præmie for dem. 5*