Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

77 ‘’il det neppe skee. ?lt ride og k)ore fom i Holsteen er ikke bruge- ligt. Arbejdsvognene gjores t Reglen med Lræaxler, Vogntyv og Gangvogn. Til Agerdyrktti'ngsrcdskaber maae vi ogsaa henregne Tærske- mafliner og Hakkelsemaskkner; af de forste findes nu mange, da næsten alle betydelige Guards bruge dem, og der findes eudogsaa »ogle ved Avlsbrug paa lidt over 100 Louder Land, og der vil vistnok flere blive indforte. At de kunne aftærske Sæden saa rccnt, at intet forbliver i Straaet, har Erfaringen tilstrækkeligt viist, og at de ere arbeidsbesparendc er lige saa vist. Raar en Mand kan af- ta i fft een Atoiibc Sæd dagligt, vil en god Maskine med tre Heste og syv til otte Mennesker kunne tærske i det mindste tyve Torider, og der behoves ikke udelukkende at bruges stærke Mænd, men ved en Deel af Arbeidet kan baade ældre Folk bruges, og Fruentimmer og Børn kunne ogsaa benyttes. — Hvor der er Huusmands-Ho- veri, kan Tærskningen ved Hjælp af en Maskine forrettes ved ube- tydelig Udgift; Hestekraften koster paa den Tid Landmanden snare lidet, da han kan stifte paa nogle af sine Heste, som dog ikke vilde have meget Arbeide om Vinteren; — og en god Tærskemaskine, hvis forste Anskaffelse vil koste 1 til 500 Rbd. Solv, vil med meget ringe Bekostning kurine gaae i en Mands Levetid. En stor Fordeel ved Tærskemaskiner er det ogsaa, at naar man har en paalidelig røimb til at lægge i, og ligeledes til at ryste Halmen, da gaaer Arbeidet ncestctt af sig selv; med Tærskere maa der derimod være strengt Tilsyn, da de ellers ikke tærske rccnt, og ofte er man udsat for Bedrageri. - De saakaldte svenske Tærffemaffiner ere temmeligt yndede, og de meget brugelige af Træ ere for storste Delen con- struerede efter dem. Hakkelsemaskiner ere vistnok ogsaa meget fordeelagtige, men dog ere de mindre udbredte, uagtet de betale sig, hvor en Mand dagligt ikke bestiller Andet end skærer Hakkelse. Dog har formo- dentlig Grunden været, at Landmændene nødigt gjorde store Drifts- bekostttittger i de Aar, fom vare saa ugunstige, og ikke at Nytten af dem ikte iiidsees; i de sidste Aar ere nogle gjorte.