Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

78 Kjernemoller bruges ogsaa ved alle de storre Meierier, og an- tages tillige, at Smorret bliver bedre, naar det kjernes ved Heste- kraft, da det kjernes hurtigere, især naar Kjerrien er saaledes ind- rettet, nt Villgerire paa Stangen gaae rundt, end naar Stangen gaaer op og ned. Til besparende Redskaber maae ogsaa Nensemastiner henregnes, da Sæden ellers maa renses med Sold, uden at det karl ffee saa fuldkomment med disse som med hine. Af Nenscmaffiner bruges baade Harper med Blæser og Skumsold, og nogle, som cre constru- ercde efter Winstrups, de have dobbelt Skumsold, Blæser og No- sier, og sortere Sæden godt. 10. Cr der raae eller uopdyrkede Jorder? optages disse til Dyrkning? paa hvad Ntaade? under hvilken Scvd- folge? vg med hvad Held? Har man, forsaavidt Opdyrkninger have vævet foretagne, uden at ft mi c i Forbindelse med allerede organiserede Avlsbrug, brugt Heste eller Stude som Arbejdsdyrs vg har man til Bescetning fornemmelig valgt Hornqvcrg eller Faar? -Hf raae og udyrkede Jorder findes betydelige Strækninger i Ods- herred, navnlig Ellingelyng, Nykjobinglyng og Norviglyng, hvilke tilsammen udgjore omtrent 3000 Tdr. Land, fremdeles findes paa Samso den store Nordby-Hede, omtrent 1225 Tonder Land; ved Kallundborg findes endnu nogen Hede, Nord for Kalluttdborg under Lerchenfeldt Gods er endnu ikke Alt opdyrket, som er henlagt under Brcendemosegaarden; i Loveherred findes endnu omtrent 200 Tonder Land ved Conradineslyst. — Endnu findes mere Jord her i Vfmtct, som ikke er under Plov, men som er nævnt i femte Afsnit; f. Ex. Hovcdgaarden Sogaards Jorder og Saltofte - Gaardene, men de