Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
ikke ladet sig iværksætte uden meget langsomt, da Jordernes Ujævnhed
gjoc Mergling umulig, forend de have gjennemgaaet een Notation,
Paa begge Steder haves Tang, hvoraf meget bruges; forst sammen-
kjores bcit i Bunker ved Stranden, og forst det folgende Aar bruges
den til Stroening eller til at blandes lagviis i Møddingerne.
Disse sidstnævnte Opdyrkninger have ikke havt noget aldeles
ugunstigt Resultat; men dog paastaae de Mcend, som have iværksat
dem, at de ikke ville paatage sig nogen Opdyrkning, hvor de ikke
havde Hjælp enten fra allerede organiserede Agerbrug eller fra Enge.
Ved Nykjobing er det Eiendomsjord, der er bleveu opdyrket, men
det er Grundtaxtjorder, og derfor kan det meraske være tvivlsomt om
det Arbeide, der er gjort paa dem, vil blive betalt, naar Stedet
sælges, da det vel vil være vanskeligt at finde en Liebhaber til det,
som forstaaer sig paa Agerdyrktting. Var dette ikke Tilfældet, vilde
dette Arbeide vistnok blive betalt, naar Jorden afhændedes. For-
pagteren paa Lerchenfeld har kun forpagter Bcoeudemosegaarden, og
har han den frit i 16 Aar, imod, naar den Tid er udloden, kun
at faae Bygningerne erstattede med deres halve Værdi. Imidlertid
kan han nu græsse 300 Faar der, hvorimod hans Sæd paa de op;
bygede Jorder kun giver ham omtrent fem Fold, men det er ogsaa
endnu hans forste Omgang; ved Nykjobing er efter Merglingen
avlet langt bedre Sæd, men det er anden Rotation.
Endnu maae vi tilfske, at Kallundborgs Kjobmcend have op-
dyrket meget af Kallundborg Lyng; men det kan ikke siges, hvoc-
ledes Fremgangsmaadcn har været, og om den ogsaa kunde be-
stemmes, kan den ikke tjene som nogen Regel; thi den Mængde
Gjodnittg, som en Kjobmand kan have, især naar han tillige driver
Brcendeviinsbrænderi, kan Landmanden kun i faa Tilfælde tilveie-
bringe, allermindst naar han har nedsat sig paa en Hede.
Paa de nævnte Opdyrkninger er anvendt Hestekraft; ubetydeligt
Arbeide er kun gjort ved Stude; Opdyrkeren ved Nykjobing an-
flaffede sig vel nogle; men det var ham ikke muligt, at faae hans
Folk til at bruge dem, da hans ovrkge Forretuinger afholdt ham
fra stadigt Tilsyn. Til Besætningen er for storste Delen anskaffet
Qvceg, kun paa Vrændemosegaardeli holdes udelukkende Faar, som
ogsaa er Hovedbesoetumgeu paa Lerchenfeld.