Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
 84 ikke ladet sig iværksætte uden meget langsomt, da Jordernes Ujævnhed gjoc Mergling umulig, forend de have gjennemgaaet een Notation, Paa begge Steder haves Tang, hvoraf meget bruges; forst sammen- kjores bcit i Bunker ved Stranden, og forst det folgende Aar bruges den til Stroening eller til at blandes lagviis i Møddingerne. Disse sidstnævnte Opdyrkninger have ikke havt noget aldeles ugunstigt Resultat; men dog paastaae de Mcend, som have iværksat dem, at de ikke ville paatage sig nogen Opdyrkning, hvor de ikke havde Hjælp enten fra allerede organiserede Agerbrug eller fra Enge. Ved Nykjobing er det Eiendomsjord, der er bleveu opdyrket, men det er Grundtaxtjorder, og derfor kan det meraske være tvivlsomt om det Arbeide, der er gjort paa dem, vil blive betalt, naar Stedet sælges, da det vel vil være vanskeligt at finde en Liebhaber til det, som forstaaer sig paa Agerdyrktting. Var dette ikke Tilfældet, vilde dette Arbeide vistnok blive betalt, naar Jorden afhændedes. For- pagteren paa Lerchenfeld har kun forpagter Bcoeudemosegaarden, og har han den frit i 16 Aar, imod, naar den Tid er udloden, kun at faae Bygningerne erstattede med deres halve Værdi. Imidlertid kan han nu græsse 300 Faar der, hvorimod hans Sæd paa de op; bygede Jorder kun giver ham omtrent fem Fold, men det er ogsaa endnu hans forste Omgang; ved Nykjobing er efter Merglingen avlet langt bedre Sæd, men det er anden Rotation. Endnu maae vi tilfske, at Kallundborgs Kjobmcend have op- dyrket meget af Kallundborg Lyng; men det kan ikke siges, hvoc- ledes Fremgangsmaadcn har været, og om den ogsaa kunde be- stemmes, kan den ikke tjene som nogen Regel; thi den Mængde Gjodnittg, som en Kjobmand kan have, især naar han tillige driver Brcendeviinsbrænderi, kan Landmanden kun i faa Tilfælde tilveie- bringe, allermindst naar han har nedsat sig paa en Hede. Paa de nævnte Opdyrkninger er anvendt Hestekraft; ubetydeligt Arbeide er kun gjort ved Stude; Opdyrkeren ved Nykjobing an- flaffede sig vel nogle; men det var ham ikke muligt, at faae hans Folk til at bruge dem, da hans ovrkge Forretuinger afholdt ham fra stadigt Tilsyn. Til Besætningen er for storste Delen anskaffet Qvceg, kun paa Vrændemosegaardeli holdes udelukkende Faar, som ogsaa er Hovedbesoetumgeu paa Lerchenfeld.