Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

85 Forend vi forlade dette Afsnit, maae vi bemærke, at af nogle Overdrev og Udgræsninger opbrydes af og til et Stykke, fom i Almindelighed ingen Gjodning faaer, men kun maa give ved flet Behandling nogle Halme, og udlægges da igjen som oftest uden at Grcesfro saaes. Dette iværksættes for at fornye Gronsværen, naar Mosset begynder at tage Ovcrhaand, og tages da i Almindelighed Boghvede forst, og derpaa efter Omstændighederne enten Nug eller Havre. Nogle Bonder, som have Part i den store Aamose, op- drive det Hoieste deraf, og have Enkelte ogsaa gjodet og udlagt med Hvidklover og Raigræs; de have da undertiden ogsaa begyndt med Havre, lagt Jorden dybt om Efteraaret, om Vinteren paa Frost kjsrt kort Gjodning derpaa, og om Foraaret ikke ploiet til Byg, men kun harvet. Det folgende Aar have de saaet Havre med Hvidklover og Raigræs. — Dersom det er hensigtsmæssigt for Ved- kommende at tage disse Jorder under Plov, saa er det vistnok en meget daarlig Methode, som de have fulgt ved at tage tre Halme langstraaet Sæd og kun give tre Ploiuinger, det er vist langtfra, at de derved forbedre Jorden paa nogeusomhelst Maade. 11. Soger Agerdyrkeren at skaffe sig reen og god Saaesced? (■o <V de senere Aar lærer Bonden at sætte Priis paa gode Sædevarer; Kjobmændene vrage hans Sæd, naar den ikke er reen, og ogsaa til eget Forbrug veed han, at god og reen Sæd er bedre end svang og uretn; at han ikke kan vente Andet end Ukrud, hvor han saaer Ukrud, er en saa indlysende Sag, at han ikke har behovet en lang Tid til at indsee det. Tidligere skal Bonden vel have sagt, at Heire og Klinte var dog bedre end Intet, nu derimod har jeg hort ham sige, da han kjobte Scederug, at hans Rug havde været fuld af Heire, og der kunde dog ligesaa godt groe Rug der, hvor Heiren