Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

IV stoffer, hvorved den store Mængde er fremkommet, saaledes vil der for- modentlig komme en Tid, da dens Fremskridt vil bestaae i atter at indskrænke deres Antal, saa at vi maaflee engang komme tilbage til fire, ligesom i gamle Dage, om ikke just de Gamles Jld, Luft, Vand og Jord, og sand- synligviis findes der idethpieste to Grundstoffer, ja det er vel endog ikke umuligt, at der i hele Naturen kun findes een Grundkraft og eet Grundstof. Betænke vi endvidere, at der gives mange Legemer, som bestaae ganske af samme Bestanddele og dog vise saa hoist sorskjellige Egenstaber, f. Ex. Kulstof, Svovl, der begge ere Grundstoffer, Phosphorsyre, der forekommer i tre sorskjellige Former, Stivelse, Sukker og Træstof, der alle tre ere sammensatte af de selvsamme Grundstoffer og i det samme Forhold, o. s. v., uden at man er istand til at forklare dette paafaldende Phænomen; saa kan det ikke undre, om man i Planten fandt Stoffer, som muligen ikke fandtes i Jordbunden. Thi Planten kunde meget godt besidde Evne til af Jordbunden at udstille Stoffer, fom i hiin forvandles til et ganske andet Legeme, hvilket vi der kunde finde og reducere til de nukjendte Grundstoffer, medens det i Jordbunden findes i en for os nkjendt Form. Forend vi kjendte Vandets Bestanddele, maatte vi size om en Plante, der altid indeholder Vand, at den ikke kunde have taget det af en Jordbund, som ikke indeholdt det; men indeholdt Jordbunden Elementerne dertil, altsaa Ilt og Brint, kunde Planten muligen have tilegnet sig disse og selv forvandlet dem til Vand, og saaledes kan det maaskee ogsaa gaae med Hensyn til Stoffer, som vi ikke kjende eller kjende i alle deres Former. Vi kunne derfor ikke gjsre nogen sikker Slutning fra Plantens Aflegehalt til Jordbundens Bestanddele eller fra denne til Plantens meer eller mindre frodige Væxt derpaa. Vi see ogsaa, at de Recepter til kunstig Gjodning, som man har til sorskjellige Planter efter Jordbundens Forskellighed, ikke ere hvad de burde være. Men derfor ere chemiske Analyser alligevel af stort Værd, thi jo notere Kundskab vi faae om Planten og Jordbunden, desto nærmere komme vi Sandheden, og af særlig Interesse vilde en saadan Analyse være her, faavel paa Grund af flere Planters frodige Væxt som paa Grund a( Klittens Ufrugtbarhed og Ensartethed. Med Undtagelse af Landtungen er det medfølgende Kort alene op- taget efter et Skjon uden egentlige Maal, da jeg ikke havde Raad til at foretage en Opmaaling, og det kan saaledes ikke gjsre Fordring paa Nøj- agtighed. Men uagtet Unoiagtigheden, har jeg dog troet det af Interesse at lade det medfolge, og det kan tillige tjene til at anstueliggjgre, hvor- ledes jeg mener at et Klitkort burde være. Jeg har, med et Par Und- tagelser, kun anlagt de Sande, som jeg har beplantet, og i Agger Klit har jeg endog kun betegnet Klitten uden at tage Hensyn hertil, fordi den