Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

III af den hidtidige Plantning som Forslag til dens hensigtsmæssigere Be- handling og Bestyrelse, ligesom jeg ogsaa til Amtet har yttret mig herom. Mine Forflag og Beretninger om Klittens Tilstand have imidlertid hidtil været uden Frugt, og da jeg tilmed for endeel Aar tilbage ved mundtlig Samtale i Indenrigsministeriet erfarede, at der ikke kunde til- staaes mig 50 Rdlr. aarligt i nogle Aar til Plantmngsforspg i Klitten, og jeg havde erfaret, at jeg med 20 Rdlr. ikke kunde naae hvad jeg øn- skede, saa nodtes jeg til tildeels at indskrænke min Virksomhed til hvad Pligt Lsd mig, thi Meget havde jeg ikke at offre. Men om jeg end saae, at jeg Intet kunde udrette, haabede jeg dog muligen ad Omveie at naae, hvad jeg ikke directe formaaede, og det synes nu ogsaa, at Regjeringen vil henvende sin Opmærksomhed paa en bedre Ordning af vort Kliivæsen. Hvad jeg onsker at gjore opmærksom paa af Bogens Indhold, er forst mine chemiske Analyser. Vel ere de ikke noiagtige og kunne ikke være det, thi jeg er ikke Chemiker af Profession, har ikke passende Ap- parater og mangler især en fiin og nsiagtig Vægtskaal; men jeg ønsker at henlede Opmærksomheden derpaa, fordi det vilde være af stor In- teresse at faae dem noiagtige, og jeg vilde derfor meget pnske, at en af vore dygtige Chemikere vilde paatage sig en noiagtig Analvse, saavel af Sandet i Klitten, fra forstjellige Punkter ved og fjernt fra Havet, som af de Planter, der voxe deri, fornemmeligt Klittag, en Strandplante, s Ex. Lrzmgiuin maritimum eller Strandært, Sandskjæg, Stedmodersblomst, Sandpiil, Pors, Krækling, Lyngarterne, Stararterne, Siv og Bukkeblad, Sletteplanterne især for Jernmængdens Skyld. Man vilde ved en Sam- menligning af Sandenes Bestanddele og flere af deres Planter muligen faae et bedre Indblik i Plantens Ernceringömaade, end paa anden og mere nærende Jord; thi at Planten indtager sin Næring gjennem Bla- dene anseer jeg for hoist usandsynligt. Vel kan man ikke af en chemist Analyse afgjort slutte til Plantens Ernæring, men det vilde altid være interessant at kjende de Stoffer, som den indeholdt, sammenlignede med dem Sandene indeholde, da det dog vilde være et Middel til at lære Forholdet mellem Jordbund og Plante saa nsie at kjende, som vore Kundskaber fortiden tillade det. Vi kjende for Oieblikket 62 Grundstoffer, men at antage, at Naturen skulde behove faamange for at danne de Le- gemer, som findes paa Jorden, vilde næsten være at spotte Guddommens (Skaberens, Naturens) Magt; thi naar vi betænke, at vi af 25 Bogstaver ere istand til at danne et uendeligt Autal Ord, og hvad endmere er, af 10 Talcisfre at danne et uendeligt Antal Storrelser, ja, at vi endog behove kun 3 dertil, faa maatte Naturen have givet os större Kræfter end den selv er i Besiddelse af, og det var dog en Urimelighed at antage. Men ligesom Chemien hidtil har gjort stor Fremgang med at finde Grund-