Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

82 den hele Klitmasse kun Kubikmiil, eller, dersom denne Saudmasse var samlet paa et Fladerum af 1 sD Miil, vilde den naae en Høide af 300( Hvor ubetydelig en Høide mod de hpieste Plmkter paa Jorden! ja det er ikke engang en Høide, der kan maale sig f. Ex. med Nhtterknegten paa Bornholm eller Himmelbjerget i Jylland, og Kubikmiil, hvilken liden Størrelse i Forhold til mange as Europas Bjerge, ikke engang saameget som Floderne paa Nordsøens Dstside have tilført Havet i samme Tidsrum som Klitdannelsen er foregaaet. Og tænke vi os denne 40 Mile lange Klit kastet ud i Vesterhavet, hvorfra den er taget, saa vilde den kun dække Bunden 3'" Decimalmaal hvil eller omtrent almindeligt Maal, og antog vi endog, at kun en Strækuing af Havet lig Jhllauds Længde eller 40 Mile og Havets halve Brede, som vi ogsaa ville sætte lig 40 Mile, havde bidraget til Klitdannelseu hos os, saa vilde Havbunden dog endnu kun blive dækket eller nøjagtigt 2s" Duodecimalmaal. Man niaa derfor ikke undre sig over, at man ikke kan kjende, at Havets Dybde er tiltaget ved Klitdannelseu, thi den gjør det ikke bundløst. Efter saaledes at have gjeuuemgaaet Klittens Størrelse og Høide, ville vi uu gaae over til Klittens Form og Formforandring samt dens enkelte Deles Forbindelse til et Hele. Vi have seet, hvorledes Klitten er dannet og blevet til det den er; vi have seet, at deu paa nogle Steder kun har eu Brede af uogle hundrede indtil 1000 Al., og paa saadanue Strækninger bestaaer den ialmindelighed af en sammenhængende Række, med sine Kløfter, Fordybninger og Ujevnheder, medens den paa andre Steder har en Udstrækning as -s, til 1 Miil. Her er det at deus egentlige Karakteer viser sig, her bestaaer den ikke længer af eu sammenhængende Klitkjede, men af en Blanding af Kjeder og isolerede Bakker, saaledes som vi nu flulle see.