Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

83 Umiddelbart ved Stranden og langs med denne have vi seet. at Klitten tager sin Begyndelse, og her bestaaer den af en sammeuhængende Klitrække af et Par hundrede til 600 a 800 Alens Brede, almindeligst maastee dog af 300 a 500 Alens. Ligesom denne Klithede varierer i Brede, saaledes er den ogsaa meget forskjellig i Høide. Man træffer den fra 1^, 15 og 20' indtil 100^ over Havet. Det er denne Række, som er gjennem- skaaren af horizontaleLag af deil forhen omtalte forraaduedeGrøtt- svær. Det er dog ikke allevegne, at de findes, og saa vidt jeg troer, slet ikke i den Deel af Klitten, hvis hele Udstrækning kun er nogle hundrede Alen, ligesaalidt som i de isolerede Bakker, idetmindste er det da kun uudtagelsesviis. Indenfor o: østen for denne Bakke afvexler Klitterrainet med Sletter og Bakker, uden uogen Negelmæssighed eller Orden. Paa et Sted kan Sletten være lille og egentlig kuu at betragte som en Dal mellem Klitbakkerne, paa et andet Sted har den en betydelig Udstrækning, af et Par 1000 Alens Gjenuemsnit og undertiden endog mere. Ofte have Sletterne Teudeuts til at dauue Lcengdedale, saa at deres Udstrækniug i V.—D. er betydeligt større end i den modsatte Retning. Man studer dem ogsaa afdeelte i flere Partier ved Tverklitter, som gaae i S.—N. Undertiden, men det er sjelduere, gaae de uden Afbrydelse fra Klitkjeden næsten hele Klitterrainet igjenuem til de inderste Laudklitter og kuune da have en Længde af heuimod z Miil og derhos en temmelig stor Brede, f. Ex. et Par 1000 Al. eller mere. De ligge vel omtrent 8, 12 til 15' over Havet, med Undtagelse af nogle enkelte Højsletter, som maastee ligge 30—50' over Havfladen. Ogsaa hist og her træffer man Klitsper, men de cre ialmindelighed smaae; nogle kunne dog være temmelig dybe og holde altid Vaud, andre ere tildeels tørre om Sommeren. Overhovedet har jo hele Klitterrainet engang været Slette, og paa denne er det at Klitten har leiret sig. De Klitter, som ligge indenfor den Række, der begræudser Strauden, have en meget forskjellig Form og Udstrækning. Nogle ere ganske smaae Holme af nogle faa Alens Gjeimem- snit og ttogle faa Fods Høide; andre ere store, rundagtige 6*