Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
87
Jo stærkere Vinden er, desto større er Vinklen baade foran
og bag Gjenstanden, thi Vinden presser da Sandet nærmere ind
mod hiin i Vindsiden, og har Kraft nok til at bortføre det
nærmere ind fra samme i Læsiden. Med svag Vind kan Sandet
derimod i Vindsiden leire sig og støtte sig op imod det allerede
dannede Skraaplan, efterhaallden som det fores til, uden at
Vinden kan fore det op over den siraa Flade, som altsaa derved
efterhaanden tiltager i Længde; i Læsiden kan Vinden ikke slaae
saa hurtigt over eller have Kraft til at bortføre det overførte
Sand nær Gjenstanden, men maa vente, til denne aldeles ikke
mere kan give Læ, og følgelig bliver altsaa ogsaa Driven her
ved efterhaanden at forlænge sig indtil Læliuien a: den
Linie, som betegner den største Afstand, hvortil en Gjenstaud
overhovedet er istand til at afgive Læ, og som vi kunne antage
til 8 ä 9 Gauge Hviden i gunstigste Fald, men ialmindelighed
ikke mere end 6 Gange. I Bindsiden kunne vi meest passende
antage den Heldning, som en Drive ialmindelighed har, til
5 Gange Hviden.
Det er dog ikke altid, at en Drive med liden Heldnings-
vinkel leirer sig bag Gjenstanden, thi ofte er der ikke saameget
Sand, som dertil udsordres, og i saa Fald falder det kun ned
bag Læet under dets naturlige Faldvinkel, uden at Vinden
udøver nogen Indflydelse derpaa.
Efter disse Heldningsvinkler skulde altsaa Klitterne være
dannede, men vi ville gjore os en meget urigtig Forestilling
om deres Form, hvis vi antage dem for saa regelrette. Vinden
blæser nemlig ikke fra een Kant alene, men fra alle, og allerede
derved omformes de meget; dertil kommer, at de ere mere eller
mindre bevoxede, hvorved Formen endmere omdannes. Men
førend vi gaae nærmere ind paa en Betragtning af den ydre
Form og de Forandringer, som den er underkastet, saavel som
Maaden hvorpaa og Midlerne hvorved det skeer, ville vi først
gjøre os bekjendte med nogle Kunstudtryk, nærmest med Hensyn
til Klittens Omdannelse.
At Vinden er mættet med Sand vil sige, at den
fører saa meget Sand med sig, som den ifølge sin Sthrke kan,