Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
87 Jo stærkere Vinden er, desto større er Vinklen baade foran og bag Gjenstanden, thi Vinden presser da Sandet nærmere ind mod hiin i Vindsiden, og har Kraft nok til at bortføre det nærmere ind fra samme i Læsiden. Med svag Vind kan Sandet derimod i Vindsiden leire sig og støtte sig op imod det allerede dannede Skraaplan, efterhaallden som det fores til, uden at Vinden kan fore det op over den siraa Flade, som altsaa derved efterhaanden tiltager i Længde; i Læsiden kan Vinden ikke slaae saa hurtigt over eller have Kraft til at bortføre det overførte Sand nær Gjenstanden, men maa vente, til denne aldeles ikke mere kan give Læ, og følgelig bliver altsaa ogsaa Driven her ved efterhaanden at forlænge sig indtil Læliuien a: den Linie, som betegner den største Afstand, hvortil en Gjenstaud overhovedet er istand til at afgive Læ, og som vi kunne antage til 8 ä 9 Gauge Hviden i gunstigste Fald, men ialmindelighed ikke mere end 6 Gange. I Bindsiden kunne vi meest passende antage den Heldning, som en Drive ialmindelighed har, til 5 Gange Hviden. Det er dog ikke altid, at en Drive med liden Heldnings- vinkel leirer sig bag Gjenstanden, thi ofte er der ikke saameget Sand, som dertil udsordres, og i saa Fald falder det kun ned bag Læet under dets naturlige Faldvinkel, uden at Vinden udøver nogen Indflydelse derpaa. Efter disse Heldningsvinkler skulde altsaa Klitterne være dannede, men vi ville gjore os en meget urigtig Forestilling om deres Form, hvis vi antage dem for saa regelrette. Vinden blæser nemlig ikke fra een Kant alene, men fra alle, og allerede derved omformes de meget; dertil kommer, at de ere mere eller mindre bevoxede, hvorved Formen endmere omdannes. Men førend vi gaae nærmere ind paa en Betragtning af den ydre Form og de Forandringer, som den er underkastet, saavel som Maaden hvorpaa og Midlerne hvorved det skeer, ville vi først gjøre os bekjendte med nogle Kunstudtryk, nærmest med Hensyn til Klittens Omdannelse. At Vinden er mættet med Sand vil sige, at den fører saa meget Sand med sig, som den ifølge sin Sthrke kan,