Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

saaat enhver nok saa liden Hindring eller Modstand paa dens Bet uøder den til at lade noget falde. Derfor kan en Vind, som er mættet med Sand, ikke bortføre noget af en Klit og altsaa ingen Skade gjore den. Derfor kan f. Ex. Klittag, om det end staaer tyndt, opfange Sand, naar Sandflugten er saa stærk som den ester Vindens Styrke kan blive, medens en Vind, som ikke er mættet, igjen bortforer det opfangede Sand. Og ialmindelighed gjør en Vind desto mindre Skade og afleirer desto mere Sand, jo mere af dette den fører med sig. Et Vindbrud kaldes en hvilkeusomhelst Skade eller et Brud paa Klittens Masse, hvorved Sand bortføres af Vinden. Men Vindbrudene ere af forskjellig Form og blive derefter benævnte: En Sleie er en langagtig, smal Fordybning i Klittens Side, Top eller Kam. Den har kun en ringe Dybde af højst et Par Fod. Et Sløv er en lignende større Fordybning eller Udhuling af et Par Fods indtil 6 a 8' Dybde. Den findes i Klittens Top eller Kam. ' En Kløft er en endnu større Fordybning i Klittens Ryg eller Top, hvorved Klitten, saa dybt Kløften uaaer, adskilles i to Dele. Den er ofte bred foroven og gaaer skarpt smalnende nedad mod Bunden. Dens Dybde gaaer fra 8 a 10' til næsten hele Klittens Dybde. Et Gjennembrud eller en Gjennemskcering er en Kløft, som gaaer ned til Klittens Grundflade og gjeunemskærer Klitten i to Dele. Et Jndskaar er en mindre Indskæring af Vind eller Vand i Klittens Side fra dens Fod og indefter. Det kaldes ogsaa et Indbrud. Det kan ogsaa træffes ovenfor Klittens Fod i bratte Vægge. En S laage er en større og dybere Indskæring af Vind eller Vand i Klittens Side, saaledes at Klitten i den derved dannede Bugt bortføres til Grundfladen, men gjennemskæres ikke. Dannes den af Havet, bedækkes Grundfladen i Reglen med Steen. Slangerne ere oftest tragtformige og videst udad.