Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
89
En Skaarbrink kaldes den ofte lodrette Væg, som
dannes, naar Klitten bortstylles af Vandet; ogsaa kan Vinden
undertiden sætte en Skaarbrink.
Et trugf orm igt Vind brud er en stor Sleie eller en
oval og dyb Udhuling, med afrundet Bund, i Klittens Over-
flade. Det nærmer sig meest en halv Ellipse, gjennemskaaret
efter den lange Axe.
Et kjedelformigt Vindbrud eller en Vindkjedel
er en rund og dyb, omtrent halvkugleformig Fordybning i
Klittens Overflade.
For nu at faae et Begreb om de enkelte Klitbakkers ydre
Udseende og Form m. v. ville vi først betragte Klitkjeden
langs Havet.
Betragte vi den fra Havet, da viser den sig for os som
en lodret, hvid Væg, paa mange Steder gjennemskaaren af de
omtalte forraaduede Grønsværlag. Dens Overflade er ujevn,
bølget og tildeels dækket af det grønne Klittag. Hist og her
gaaer den ogsaa flraat ned mod Stranden, saa at man ikke
alene kan gaae, men endog undertiden kjøre op ad Skraaningen
og derved komme ind i Klitterrainet. Paa andre Steder-
danner den vel ogsaa hist og her en Skraaning, især paa sin
øverste Deel, men paa Grund af Klittagets Rydder, som
gjeunemflette og beskytte den, er denne meget steil. Jeg har fundet
en saadan skraa Flade at danne en Vinkel af 40—41 o.
Rigtignok blæses Klittagrødderne løse, men de hænge da sammen-
filtredesom et Net over den blottede Flade, ligesom forat beskytte
den; de gjøre det virkeligt ogsaa tildeels, men ganske kunne de
det ikke, thi Vinden finder altid en eller anden lille Aabning,
som den smutter igjennem, eller den flikker sig ind mellem For-
hænget og Bakken og faaer omsider Overmagten. En saadan
Samling as Kliltagrodder, som ligge blottede paa Klittens
Overflade, kaldes Slie. Man træsser ogsaa undertiden en
stor Kuppel, bevoxet med Klittag, staaende paa en nøgen Sand-
støtte, ligesom et Hoved paa en Hals, paa alle Sider omgiven
af det nedhængende Slie af det paa Kuppelen voxende Klittag.
Som et Kydskhedens Slør hænge disse utallige, lange Rod-