Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

90 trevler forat skjule den nøgne Hals og den blottede Barm, uaar den milde Shdvestvind polidsk leger med Gevandtet; men ubarmhjertigt river den barste Nordvestvind Sløret tilside og selv i Laser, og pjaltet staaer den uskyldige Jomfru der, indtil hun selv angribes for sporløst at forsviude. Er Klitten svagt bevoxet og bliver vindbrudt, styrter deu efter nogen Tid ned og antager da en Heldning lig Sandets naturlige Faldvinkel. Paa andre Steder træffer man Havslaager, dannede deels af Havet, deels as Vinden. En saadan Slaage kan være 100 ä 200 Alen lang og er ialmindelighed noget smallere. See vi Havklitten fra Landsiden, seer den ud som lntter Høie, Kupler eller Takker, og jevn er den i Virkeligheden heller ikke paa et Ruin af 100 Alens Længde. Derimod er den fuld af Sløv, Kløfter og hist og her tildeels af Gjeunem- skæringer, forudeu andre Viudbrud. Ogsaa fra Havsiden sees saadattne Kløfter og Gjenttemskceringer, saavelsom Ind- skæringer. Gaae vi nu over til de andre Sande, da finde vi dem i Reglen med en svagere Heldning mod Vindsiden end i Læ, Fig- 13. L men Heldningen er derhos meget forskjellig paa de forfljellige Bakker. Jeg har saaledes fnndet Sande, som ved Foden havde en Helduingsvinkel af 8,°5, paa Midten af Siden 12° og øverst oppe paa Vindsiden 26,o5. Siden danner en Hul- ning i Midten omtrent af samme Form som en Havstok. Paa andre Sande har jeg fundet Vindsidens Heldningsviukel for- neden 12", høiere oppe 14,"5 og i det Hele af temmelig jevn Skraamttg. Meu ialmiudelighed ere Siderne ujevne, tildeels en Følge af deu deelvise Bevoxniug, der gjør Vin- deus Virkning ulige paa forskjellige Punkter.