Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

93 det aabne Sted, og er der først Hul, bidrager dette selv til at det efterhaauden forstørres. Ligesom Trugene kunne have en stor Udstrækning og ligesom der kan dannes Slaager i Havklitten, saaledes kan det samme ogsaa skee i Landklitten, og de ere undertiden af 180 Alens Længde, 50 Al.'s Brede i Bunden og 20—30 Fods Dybde, med stelle Sidevægge, især foroven. Bagved, o: i Lce af Slaagen, altsaa ved dens D. eller S. O. Ende, leirer der sig en tilsvarende Drive. Saaledes havde der bag ovennævnte Slaage i 1 Aar leiret sig en Drive af 5 ä 6' Hvide, 50 Al.s Brede og 80 Al.s Længde, men de kunne og- saa være større eller mindre efter Forholdene. Naar man seer en Sanddrive, kan man altid være vis paa, at der foran den er et Vindbrud. Driven selv hindrer eller forsinker noget en Gjennemskæring, fordi den altid leirer sig bag Brudet. Dens Form er altid afrundet, enten elliptisk eller mere rundagtig og ophøiet (koblet). Drivernes Side- straaniuger ere ialmindelighed svagt skraanende, svagest i Læ- siden, hvis Vinkel omtrent er 9°, hvorimod N. og S. Siderne danne Vinkler af 17 a 18". Forudeu disse mere regelmæssige Vindbrud, gives der ogsaa mange bugtede og nregelmæssige, thi Vinden er ligesom Vandstrømmen, den baner sig Net, hvor den finder mindst Modstand, men som Regel kan man antage, at alle dannes af vestlige Vinde. Vel kan Bstvinden ogsaa nu og da slaae Hul i Klitten, men det er kun undtagelsesviis. Men det er ikke alene Vindsiden, der lider af Brud, og- saa til Læsiden kan Vinden bane sig Vel og ofte gjsre megen Skade, ja endog blive farlig, idet Klitten derved kan styrte sammen; dette er især Tilfældet, hvor smalle Klitrækker eller en ved Kunst dannet Klit skulle beskytte mod Over- svømmelser. Vi ville derfor nu gjøre os bekjendte med dette Slags Vindbrud. Tænke vi os en Klitrække, som stryger i S. — N. og der tvers for, a: lodret mod dennes Dstside, støder en lavere Række, som altsaa stryger i V. — §)., saa underskæres Ryggen