Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
99 fremragende Klippestykker, deels mod en fast Klippegrund, hensmuldres de ofte til det fineste Sand, som un ved en Bæk eller Flod fyres til Havet. Selv Lnften angriber Klippen og enhver Steen, som er udsat for den; derved forvittrer Massen, de blødere Dele blive til Jord, de haardere, som Qvartsen, blive tilbage som større og mindre Smaastene og Sand. Endog Lusten som mekanisk Potents bidrager sit til, om ikke at danne Sand, saa dog til at gjøre det grovere, som det har i siu Magt at føre bort, finere, idet Sandet under sin Flugt støder mod sig selv indbyrdes, saavelsom mod andre Legemer, hvorved det naturligviis afslibes lidt efter lidt. Saaledes have vi da seet Oprindelsen til det Sand, som danner vore Klitter, og som maaskee engang har udgjort eudeel af Jordskorpen dybt under dens Overflade, eller maaskee er hidført fra en af Jordens Poler; vi ville nu noget nærmere betragte dets Egenskaber m. v. Form. Efter den Maade, hvorpaa Sandet danues og kommer til os, kunne vi slutte, at dets Form maa være rund- agtig, eller at det maa have Kugleformen. Dette er dog ikke, strcengt taget, rigtigt; thi skjvndt det iugen skarpe Kanter har, er det dog for kantet til at være Kugle, men meer eller mindre rundagtigt er det dog ialmindclighed. Undtagelser ere pyramide- eller kegleformige Sandkorn, ogsaa ganske flade eller Lladformige. Overhovedet kunne vi finde alleslags uregel- mæssige Figurer, og vi danne os bedst et Begreb om Formen, naar vi betragte vore Kampesteen paa Marken og i Bakkerne, thi omtrent saaledes ere Sandkornene ogsaa dannede; men stulle vi henfsre dem til et regelmæssigt mathematisk Legeme, vil Kugleformen, som bemærket, være den, de ialmindelighed komme nærmest. Sjeldnest er maaskee Bladformen, og i saa Fald er det Undertiden vanskeligt nok at skille dem fra Glimmerblade. Man maa derfor see dem fra flere Sider, forat Lhsstraalerne kunne reflekteres paa forstjellig Maade, hvorved Bedraget opdages, eller ogsaa sætte Eggen af en Kniv paa dem; har man et fast Underlag, springer Qvartsen da for 7»