Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
99
fremragende Klippestykker, deels mod en fast Klippegrund,
hensmuldres de ofte til det fineste Sand, som un ved en Bæk
eller Flod fyres til Havet.
Selv Lnften angriber Klippen og enhver Steen, som er
udsat for den; derved forvittrer Massen, de blødere Dele
blive til Jord, de haardere, som Qvartsen, blive tilbage som
større og mindre Smaastene og Sand. Endog Lusten som
mekanisk Potents bidrager sit til, om ikke at danne Sand, saa
dog til at gjøre det grovere, som det har i siu Magt at
føre bort, finere, idet Sandet under sin Flugt støder mod sig
selv indbyrdes, saavelsom mod andre Legemer, hvorved det
naturligviis afslibes lidt efter lidt.
Saaledes have vi da seet Oprindelsen til det Sand, som
danner vore Klitter, og som maaskee engang har udgjort eudeel af
Jordskorpen dybt under dens Overflade, eller maaskee er hidført
fra en af Jordens Poler; vi ville nu noget nærmere betragte
dets Egenskaber m. v.
Form. Efter den Maade, hvorpaa Sandet danues og
kommer til os, kunne vi slutte, at dets Form maa være rund-
agtig, eller at det maa have Kugleformen. Dette er dog ikke,
strcengt taget, rigtigt; thi skjvndt det iugen skarpe Kanter har,
er det dog for kantet til at være Kugle, men meer eller
mindre rundagtigt er det dog ialmindclighed. Undtagelser ere
pyramide- eller kegleformige Sandkorn, ogsaa ganske flade eller
Lladformige. Overhovedet kunne vi finde alleslags uregel-
mæssige Figurer, og vi danne os bedst et Begreb om Formen,
naar vi betragte vore Kampesteen paa Marken og i Bakkerne,
thi omtrent saaledes ere Sandkornene ogsaa dannede; men
stulle vi henfsre dem til et regelmæssigt mathematisk Legeme,
vil Kugleformen, som bemærket, være den, de ialmindelighed
komme nærmest. Sjeldnest er maaskee Bladformen, og i saa
Fald er det Undertiden vanskeligt nok at skille dem fra
Glimmerblade. Man maa derfor see dem fra flere Sider,
forat Lhsstraalerne kunne reflekteres paa forstjellig Maade,
hvorved Bedraget opdages, eller ogsaa sætte Eggen af en Kniv
paa dem; har man et fast Underlag, springer Qvartsen da for
7»