Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
rene Qvartslag af 7000 til 8000 Fods Mægtighed (Hmn-
boldts Kosmos), at Kiselshre eller Kiseljord (Flint, Sand,
Qvarts) forekommer ikke alene som Sand, men ogsaa i
Sandsteen, Granit, Gnms, og overhovedet er det Ilte, som
findes meest udbredt i Jordskorpen, hvoraf det antages at ud-
gjpre de forsaavidt den er os bekjendt (Forchhammers
Chemie, 1842), hvilket vel kan antages indtil en Dybde af
et Par 1000 Fod; saa see vi, at Kilden til at øse af er rig
nok. Og betragte vi de Kræfter, som hvile i Jordens Skød,
den uhhre Hede i dens Indre og de Virkninger, som heraf
fremgaae, hvorved Jordens Skorpe endog kan sprænges, stjpndt
den maaskee har en Tykkelse som Atmosphceren over os, en
Tykkelse af omtrent en halv Snees Miil, men med en langt
styrre, maaskee 3000 Gange stprre Tæthed; saa see vi her et
af Midlerne til Sandets Dannelse. Ved de plutonifle Kræfter
har Jordskorpen lidt saa mangfoldige og uhhre Omvæltninger
i Millioner af Aars Løb, at mange Mineralier ere knuste,
ikke til Sand alene, men til det fineste Støv. Naar vi see,
hvorledes de underjordiske Kræfter kunne gjennemskcere Klipper,
som vare de klpvede af en Steenhugger, og kaste med store
Klippeblokke, som kastede vi med Fjerboldte, hvad vi kunne see
paa den norske Vestkyst, ved Vulkaner, og nærmere, hos os
selv, paa Bornholm og selv ved vore Kridtformationer; saa
kan det ikke undre os at see en Sanddannelse, som indtager
mange Qvadratmile store Strækninger af Jordfladeu.
Men ikke alene de platoniske Kræfter, ogsaa de neptuniske,
Vandet, og selv Luften bidrage til Klippemassernes successive
Sønderdeling. Havet har en vældig Kraft og flider bestandigt
Stene mod dets Bredder, hvorved de efterhaanden blive
mindre, indtil de gaae over til Sand. Det samme gjpr,
men efter en mindre Maalestok, enhver liden Bæk, idet den
saavel selv ruller hen over Stene og Klippestykker, som ruller
og støder dem, den kan magte, mod hverandre. Naar Vand
trænger ind i Klipperifter og der fryser til Jis, sprænges ofte
store Blokke løs fra Hovedmassen, og ved at styrte ned,
maaskee fra flere 100 eller 1000 Fods Hvide, deels imod