Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
98 rene Qvartslag af 7000 til 8000 Fods Mægtighed (Hmn- boldts Kosmos), at Kiselshre eller Kiseljord (Flint, Sand, Qvarts) forekommer ikke alene som Sand, men ogsaa i Sandsteen, Granit, Gnms, og overhovedet er det Ilte, som findes meest udbredt i Jordskorpen, hvoraf det antages at ud- gjpre de forsaavidt den er os bekjendt (Forchhammers Chemie, 1842), hvilket vel kan antages indtil en Dybde af et Par 1000 Fod; saa see vi, at Kilden til at øse af er rig nok. Og betragte vi de Kræfter, som hvile i Jordens Skød, den uhhre Hede i dens Indre og de Virkninger, som heraf fremgaae, hvorved Jordens Skorpe endog kan sprænges, stjpndt den maaskee har en Tykkelse som Atmosphceren over os, en Tykkelse af omtrent en halv Snees Miil, men med en langt styrre, maaskee 3000 Gange stprre Tæthed; saa see vi her et af Midlerne til Sandets Dannelse. Ved de plutonifle Kræfter har Jordskorpen lidt saa mangfoldige og uhhre Omvæltninger i Millioner af Aars Løb, at mange Mineralier ere knuste, ikke til Sand alene, men til det fineste Støv. Naar vi see, hvorledes de underjordiske Kræfter kunne gjennemskcere Klipper, som vare de klpvede af en Steenhugger, og kaste med store Klippeblokke, som kastede vi med Fjerboldte, hvad vi kunne see paa den norske Vestkyst, ved Vulkaner, og nærmere, hos os selv, paa Bornholm og selv ved vore Kridtformationer; saa kan det ikke undre os at see en Sanddannelse, som indtager mange Qvadratmile store Strækninger af Jordfladeu. Men ikke alene de platoniske Kræfter, ogsaa de neptuniske, Vandet, og selv Luften bidrage til Klippemassernes successive Sønderdeling. Havet har en vældig Kraft og flider bestandigt Stene mod dets Bredder, hvorved de efterhaanden blive mindre, indtil de gaae over til Sand. Det samme gjpr, men efter en mindre Maalestok, enhver liden Bæk, idet den saavel selv ruller hen over Stene og Klippestykker, som ruller og støder dem, den kan magte, mod hverandre. Naar Vand trænger ind i Klipperifter og der fryser til Jis, sprænges ofte store Blokke løs fra Hovedmassen, og ved at styrte ned, maaskee fra flere 100 eller 1000 Fods Hvide, deels imod