Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
Saaledes have vi da lært Klitten at kjende i dens hele
Omfang, saavelsom de enkelte Sandes ydre Form; men for-
at faae et rigtigt Begreb om dens Udseende maae vi endnu
tilføie, at den størstedeels er bevoxet saaledes, at den enten
er aldeles grøn, eller saaledes, at Bunden endnu skinner
igjennem. Vi maae altsaa forestille os den bevoxet eller dog
tildeels dæmpet, men overalt, hvorhen vi vende Diet, opdage
vi dog hvide Pletter og hist og her større hvide Flader af de
mange Vindbrud og Driver, der i Sollyset antage en blæn-
dende hvid Farve, thi der gives neppe en Bakke, som ikke har
et Vindbrud, og i mange er der flere, ja enkelte ere eudog
aldeles flugtbare, med Uudtagelse af Toppen nærmest Astsiden
og selve denne. Vi kunne da nu danne os en tydelig Fore-
stilling om Klittens Idre, men for at komme til grundig
Kundskab om eu Ting, er det ikke nok at gjvre sig bekjendt
med dens Ådre, vi maae ogsaa lære dens Indre at kjende,
og vi ville derfor nu gaae over til
Klittens Bestanddele og Beskaffenhed.
Naar vi betragte Klitten i sin Almindelighed, bestaaer
den hovedsagelig af Sand, og vi kunne endog sige udelukkende
as Sand; thi de faa andre Legemer, som findes i dens
Masse, spille en saa aldeles underordnet Nolle og ere saa
aldeles uvæsentlige, at de, skjøudt de vel høre med til Klitsorma-
tionen, dog ingeuluude ere nødvendige til Klitters Dannelse,
thi disse knune ikke alene dannes, men bestaae i Aarhun-
dreder uden hine andre underordnede Formationer, og i Virke-
ligheden bestaaer den vestjydske Klit ogsaa storstedeels uden disse,
altsaa alene af Sand.
Hvorfra dette Sand er kommet, have vi allerede seet; det
er Havet, som har leveret det. Men hvorfra faaer Havet det,
og hvorledes dannes det ialmittdelighed? Det kunde maaskce
synes paasaldende, at Havet Aar ud og Aar ind i Aartusinder
kan vedblive at opkaste Sand, ja at ikke alene Havets Bund,
men store Landstrækuiuger ere bedækkede dermed og næsten
udelukkende med Qvartssand. Men betænke vi, at der gives
7