Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
97 Saaledes have vi da lært Klitten at kjende i dens hele Omfang, saavelsom de enkelte Sandes ydre Form; men for- at faae et rigtigt Begreb om dens Udseende maae vi endnu tilføie, at den størstedeels er bevoxet saaledes, at den enten er aldeles grøn, eller saaledes, at Bunden endnu skinner igjennem. Vi maae altsaa forestille os den bevoxet eller dog tildeels dæmpet, men overalt, hvorhen vi vende Diet, opdage vi dog hvide Pletter og hist og her større hvide Flader af de mange Vindbrud og Driver, der i Sollyset antage en blæn- dende hvid Farve, thi der gives neppe en Bakke, som ikke har et Vindbrud, og i mange er der flere, ja enkelte ere eudog aldeles flugtbare, med Uudtagelse af Toppen nærmest Astsiden og selve denne. Vi kunne da nu danne os en tydelig Fore- stilling om Klittens Idre, men for at komme til grundig Kundskab om eu Ting, er det ikke nok at gjvre sig bekjendt med dens Ådre, vi maae ogsaa lære dens Indre at kjende, og vi ville derfor nu gaae over til Klittens Bestanddele og Beskaffenhed. Naar vi betragte Klitten i sin Almindelighed, bestaaer den hovedsagelig af Sand, og vi kunne endog sige udelukkende as Sand; thi de faa andre Legemer, som findes i dens Masse, spille en saa aldeles underordnet Nolle og ere saa aldeles uvæsentlige, at de, skjøudt de vel høre med til Klitsorma- tionen, dog ingeuluude ere nødvendige til Klitters Dannelse, thi disse knune ikke alene dannes, men bestaae i Aarhun- dreder uden hine andre underordnede Formationer, og i Virke- ligheden bestaaer den vestjydske Klit ogsaa storstedeels uden disse, altsaa alene af Sand. Hvorfra dette Sand er kommet, have vi allerede seet; det er Havet, som har leveret det. Men hvorfra faaer Havet det, og hvorledes dannes det ialmittdelighed? Det kunde maaskce synes paasaldende, at Havet Aar ud og Aar ind i Aartusinder kan vedblive at opkaste Sand, ja at ikke alene Havets Bund, men store Landstrækuiuger ere bedækkede dermed og næsten udelukkende med Qvartssand. Men betænke vi, at der gives 7