Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

96 større, saa maa natnrligviis tilsidst hele Klitten flyttes, eller den vandrer. Saaledes have vi da seet de Forandringer, Klitten kan undergaae ved Vinden, men ogsaa Regnvandet kan virke for- styrrende paa den, stjondt paa en anden og mindre voldsom Maade; thi medens Vinden gjør dybe Huller og næsten altid danner en ny Klit af det bortførte Sand, noies Regnen med idethøieste en Fure og udjevner det løsskhllede Materiale hen over Jordens Overflade. Vi ville ved et Par Exempler gjpre os bekjendte med denne Virksomhed. Ved at løbe langs en Vei i Sommeren indtil sidst i August 1841 havde Regnvandet bortskhllet saameget Sand af denne Bei, der deels var horizontal, deels havde en Heldning af kun lidt over 1", og ført det hen i et Vandhul, at der i dette laae sammenskhllet 32 Cbfd. Sand. En Skylregn, som kun varede nogle Minuter, havde ved at løbe ned ad en Klitbakke, fra en Høide af 5 Al. og paa eu Skraauing af 18 Al. s Længde, i dennes øverste 10 Al. skaaret en ittdtil 6" dyb Rende, hvilken Udvadflniug paa dens nederste og fladere 8 Alen havde udbredt sig indtil et 3" tykt og 2' bredt Lag Sand, som vel omtrent inde- holdt 2 Cbfd. Tilløbsfladen oveupaa Bakken, o: den Flade, hvorfra Regnvandet kunde samles og løbe til Skraaningen, var kun 900 dp eller 15 Al. i sD, ikke meget heldende og bevoxet med Klittag. Ogsaa uden noget Sammenløb virker Regnen paa frem- staaende Spidser og andre fremragende Punkter ved at slaae au imod og løbe ued ad dem, hvorved den lidt efter lidt bortvadsker det løse Sand. Herved lider Klitteu altsaa ogsaa en Formförändring og især bliver den efterhaanden lavere. Den største Indflydelse udøver dog det Vand, som samler sig i Sletterne, for derfra at løbe ind under Klitten og ud i Havet; thi derved løsskhlles og bortføres meget Sand, og undertiden gjpr Vaudet dybe Jndskaar i Klittens Side mod Havet.