Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

95 tilbage af den høiere liggende Fod, eller løber langs med Fordybningen og udhuler denne endnu mere. Er en Rimme (det forudsættes, som ovenfor, at den gaaer parallel med Havet) paa et vist Strøg godt bevoxet med Klittag eller andre hoie Planter, men pludselig ophører der- med; saa slaaer V. Vinden om Enden af Bevoxningen ned mod LPsiden og udhuler den. Det samme er Tilfældet, uaar der i deu iøvrigt tætte Bevoxning er en Aabuiug, hvorved da tillige Bevoxningen paa et mindre eller større Stykke let rives op. Er kun Ryggen bevoxel paa lignende Maade, er det samme Tilfældet. Selv en isoleret Klittagbnsk paa Kammen virker skadeligt, ligesom ogsaa naar dm staaer paa Klittens Side, forudsat at denne forresten er blottet. Deune udhules uemlig derved omkriug Busten, medens denne efterhaandeu bliver større ved at opfauge Sand og netop derved endmere forøger Vindens Modstand. Paa Vestsiden bliver en saadan Klittagbusk endog farlig ved Stormfloder, da Vandet her moder Modstaud, ligesom Vindeu og derved lettere gjør Hul i Siden. Endvidere kali Vinden gjpre Brud paa Læsiden as en Klitbakke, naar Vindsiden er steil eller Toppen har Ujevuheder som hindre Bindens frie Lob. I første Fald preller Vinden nemlig saa haardt imod den steile Side, at en stor Masse Luft derved sammeupresses og styrter derefter voldsomt over mod Lcesideu. I andet Fald hindres den ved Ujevuheden, s. Ex. m Klitknop, en Uregelmæssighed i Bakkens Top eller Andet; den preller da af og styrter med større Styrke mod Lcesideu, idet den enten viger tilside for Hindringen, uaar det er en enkelt Gjeustaud, eller den iudpresses imellem dem, naar der er flere. Naar Bakken er af videre Omfang, kan derved ogsaa dannes kjedelformige Viudbrud, medens Trugene ere almindeligst paa Rimmeue. Ved den Maade, hvorpaa Viudbrudene dannes og de tilsvarende Driver leirc sig, er det let at indsee, at en Klit ved dem efterhaanden maa føres lceugere frem; thi naar et Brud gjsres efter et andet, og de bestandigt blive dybere og