Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

108 Massen indeholder omtrent tomt Rum, eller at 3 Maal Sand bestaaer as 2 Maal fast Masse og 1 Maal tomt Rum eller rettere Luft. Sammenfatte vi nu Sandets her fremsatte Egenskaber i Forbindelse med dets store Porositet, og betænke vi, at Sol og Vind kan gjennemstrømme Klitten fra alle Sider, saa for- klarer dette tilstrækkeligt dets ringe Gehalt af Fugtighed, idet- mindste nær Overfladen. Det er ogsaa mærkeligere, at der endnu findes Fugtighed til en saadan Høide som Tilfældet er, saaat kun nogle faa Tommer as Overfladen er fuldkommen tyr; thi selv om Regn- vandet var trængt et Par Fod ned, vilde en paafølgende kort Tørre snart fordampe hvert Spor deraf, og det kan altsaa ikke være derfra, at Fugtigheden hidrører eller vedlige- holdes. Vi ville derfor noget nærmere undersøge, hvorfra den kommer. Haarrørskraften kan heller ikke bringe Vandet op til Klittens Top fra Undergrunden. Jeg har nemlig ved Forjog fundet, at Vandet kun steg 3z Tomme i Flyvesand fra Agger og indtil 8^ Tomme i det fra Hvidberg v. A., hvor Flyvesandet er det almindelige. Sandet var endda kun gjennemvcedet overalt til en Hvide af 6^ Tomme, esterat have staaet en Nat over, og det var egentlig kun i den ene Side, at det var noget fugtigt i 8^ Tommers Høide, hvilket endog muligen hidrprte fra Fordampning franeden. Og i hvert Fald vil det let indsees, at Haarrørskraften ikke kan bringe Fugtighed op til det Dverste af selv en liden Bakke. Det kan altsaa ikke være andet end ved Fordampning franeden, at Saudene holdes fugtige indtil den øverste Flade. Det pverste Par Tommer kunne ikke holdes fugtige, thi her gaaer Fordampningen saa rask srahaanden, at Dampene, lige- som en Luftart, kun gjennemstrømme Sandet, uden at kunne hænge ved det, hvilket ogsaa er Tilfældet, naar vi f. Ex. komme Sand og Vand i et hvil Glas og lade det fordampe i Solen eller paa en varm Kakkelovn. Fugtigheden umiddel- bart under det tprre Lag er det naturligviis, som Fordamp-