Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

109 ningen dernæst virker stærkest pan, og det næste Lag af det fug- tige Sand vilde snart blive ligesaa tørt som det øverste, naar Fugtigheden fra det 3die Lag, idet man tænker sig Klitten deelt i lutter Lag fra oven og nedefter, ikke strømmede til og erstattede Tabet. Det Tab, som det 3die Lag lider, maa erstattes af det 4de og saaledes fremdeles det øvre Lags af det nedres. Paa denne Maade kan man forklare sig Fug- tigheden vedligeholdt fra Undergrunden, hvorfra den kommer, indtil faa Tommer ncer Overfladen, idet det øverste tørre Lag, stjMdt kun faa Tommer, er tilstrækkeligt til at afholde en stærkere Fordampning fra det underliggende, end at en Erstatning ligesaa hurtigt kan tilflhde det, som det Tab, det lider. Jfplge anstillede Forsøg har jeg fundet, at Sandet be- høver H Maal Vand for fuldkommen at gjennemtrcenges deraf, hvilket efter Vægt udgjør 21,5H, naar 1 Cbfd. Vand sættes — 62 Pund. Efter Rothes Chemie finder man rigtignok Qvartssandets vandholdende Kraft sat 25H, men Sandet maa have været as en anden Beskaffenhed end det, jeg har undersøgt; thi ved det af mig angivne Forhold blev Massen saa gjennemtrcengt, at der ved en Ubetydelighed mere stillede sig blankt Vand paa Sandets Overflade, idet Forsøget nem- lig anstilledes i et Glas. Ved vandholdende Kraft forstaaes i den citerede Chemie den Mængde Vand, som Sandet kan tilbageholde uden at dryppe. Det sees heraf, at den Mængde Vand, Saudet kan optage, ikke er saa ubetydeligt mere end den, jeg har fundet, at det indeholder i Klitten; Regnvandet maa altsaa enten synke dybere ned eller fordampe meget hurtigt. Efter Pedersens „Almeenfattelig Veirlcere" er Middel- tallet af den aarlige Regnmængde ved Vestkysten af Jylland omtrent 27", og antage vi denne Vandhøide at gjcelde for Klitten, vilde den Dybde, til hvilken Regnen kunde trænge ned i denne, naar Sandet ganske skulde mættes dermed, kun være Men nu indeholder den ikke saameget, og antage vi, at den heelt igjennem kun indeholder 3K, saa vil den