Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
110 aarlige Regnmængde dog endnu ikke kunne trænge 49 Fod ned, altsaa ikke engang kunne gjennemvcede de høiere Sande. Dette vilde saameget mindre være Tilfældet som den aarlige Fordampning under vor Bredegrad, efter Baumgartner, næsten er ligesaa stor som Regnmængden, og efter Millington endog sial beløbe sig til mere, end Nedslaget af Regn og Snee. Da den om Sommeren, i klar Luft og med Blæst, er stærkest, vilde det saaledes vistnok ofte skee, at Klitten i Sommertiden vilde være aldeles tør indtil en betydelig Dybde, naar For- dampningen ikke erstattedes fra Undergrunden, uden endda at medtage i Beregningen, hvad Klitplanterne forbruge, og den Deel, som løber bort ad Klittens Sider. Sandets Bestanddele. Vi have vel sagt, at Klitten bestaaer af Sand, og at dette Sand er Qvartssand, hvilket ogsaa er rigtigt ialmiudelighed; men ganske reent Qvarts er Sandet dog ikke, og der findes ogsaa Sand, som ikke er Qvarts. At Sandmassen i sin Heelhed ikke kan bestaae af reent Qvartssand alene, kunne vi ogsaa slutte af de mange forfkjellige Legemer, som vi have fundet opkastede paa Stranden og hvis Levninger for en Deel maae tilfpres Klitten, dog er dette rigtignok i saa ringe Mængde, at disse Stoffer saa at sige næsten forsvinde i den store Sandmasse. Vi ville nu nærmere undersøge det Hele. Vel finde vi Sandkorn, som ere saa rene, vandklare og gjennemskinnende som vare de Krhstalkorn, og disse kunne vi uden mærkelig Feil ansee for fuldkommen reen Qvarts; men den største Sandmcengde har dog et meer eller mindre guult Anstrøg ved indgaaede chemiske Forbindelser med andre Stoffer, og det er i Neglen Jern, Sandet skylder sin urene Farve. I Hvidberg v. A. Klit strækker der sig dog et Belte fra Hav- Klitten til henimod den inderste Landklit i N. V. — S. O. Retning, som bestaaer as smukt, hvidt Sand. Saaledes er Hovedmassen, men heri finde vi, som allerede antydet, ogsaa Sand af flere andre Mineralier, s. Ex. af Titanjern, Granit og andre haarde Steenarter, som let kjendes fra Qvartssandet ved en ialmindelighed mprkere Farve, ligesom det meget jern-