Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
aarlige Regnmængde dog endnu ikke kunne trænge 49 Fod
ned, altsaa ikke engang kunne gjennemvcede de høiere Sande.
Dette vilde saameget mindre være Tilfældet som den aarlige
Fordampning under vor Bredegrad, efter Baumgartner, næsten
er ligesaa stor som Regnmængden, og efter Millington endog
sial beløbe sig til mere, end Nedslaget af Regn og Snee.
Da den om Sommeren, i klar Luft og med Blæst, er stærkest,
vilde det saaledes vistnok ofte skee, at Klitten i Sommertiden
vilde være aldeles tør indtil en betydelig Dybde, naar For-
dampningen ikke erstattedes fra Undergrunden, uden endda at
medtage i Beregningen, hvad Klitplanterne forbruge, og den
Deel, som løber bort ad Klittens Sider.
Sandets Bestanddele. Vi have vel sagt, at Klitten
bestaaer af Sand, og at dette Sand er Qvartssand, hvilket
ogsaa er rigtigt ialmiudelighed; men ganske reent Qvarts er
Sandet dog ikke, og der findes ogsaa Sand, som ikke er
Qvarts. At Sandmassen i sin Heelhed ikke kan bestaae af
reent Qvartssand alene, kunne vi ogsaa slutte af de mange
forfkjellige Legemer, som vi have fundet opkastede paa Stranden
og hvis Levninger for en Deel maae tilfpres Klitten, dog er
dette rigtignok i saa ringe Mængde, at disse Stoffer saa at
sige næsten forsvinde i den store Sandmasse. Vi ville nu
nærmere undersøge det Hele.
Vel finde vi Sandkorn, som ere saa rene, vandklare og
gjennemskinnende som vare de Krhstalkorn, og disse kunne vi
uden mærkelig Feil ansee for fuldkommen reen Qvarts; men
den største Sandmcengde har dog et meer eller mindre guult
Anstrøg ved indgaaede chemiske Forbindelser med andre Stoffer,
og det er i Neglen Jern, Sandet skylder sin urene Farve.
I Hvidberg v. A. Klit strækker der sig dog et Belte fra Hav-
Klitten til henimod den inderste Landklit i N. V. — S. O.
Retning, som bestaaer as smukt, hvidt Sand. Saaledes er
Hovedmassen, men heri finde vi, som allerede antydet, ogsaa
Sand af flere andre Mineralier, s. Ex. af Titanjern, Granit
og andre haarde Steenarter, som let kjendes fra Qvartssandet
ved en ialmindelighed mprkere Farve, ligesom det meget jern-