Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
111 holdige Sand tiltrækkes af Magneten. Derhos forekomme ogsaa Glimmerblade, men deels paa Grund af deres over- ordentlig ringe Mængde, deels som Fslge af deres Lidenhed ere de vanskelige at opdage. Lettest skeer dette ved at lægge lidt Sand paa almindeligt Skrivepapir, gnide det omkring paa Papiret med Fingrene og derpaa løseligt helde det af, da Glimmerbladene saa blive tilbage, hængende fast i Papir- fnuggene. Man kjender dem paa deres Glands, men man maa dog ikke troe, at Alt hvad der glimrer, er Glimmer, thi Qvartsbladene saavelsom Qvartskornene kunne ogsaa glimre, naar Lyset falder heldigt paa dem, hvorfor vi ogsaa i Solskin see mange glimrende Punkter, naar vi gaae hen over en aaben Klit. Endeligen finder man endnu endeel Støv i Klitten, hvilket lettest opdages ved at ryste noget Sand sammen med Vand i et Glas og derefter henstille dette, da Støvet saa lægger sig øverst ved Bundfceldningen. Nnsker man at komme til Kundskab om dets Mængde i Forhold til Sandmassen, maa man fraslemme det, og jeg har paa denne Maade fun- det at det udgjsr 0,2 a 0,3tz. Jeg har fundet, at det deels bruser, deels ikke bruser med Syre. I første Fald indeholder det Kalk, i andet er det Kisel eller afslebet Sandpulver. Det er graat, særdeles snut, saa fiint, at det endog gaaer igjennem Filtreerpapir og holder sig svævende saalcenge i Slemvandet, at dette endnu efter 14 Dages Hen- stand ikke er fuldkommen klart. Mindre og større Brudstykker af Blpddhrskaller finder man f. Ex. paa Fanø, men især i de hollandske Klitter, hvor de paa sine Steder endog ligge lagviis mellem Sandet. Naar Klitten er bevoxet, finder man naturlig- vits ogsaa endeel Rodtrevler i Sandet, men deres Mængde er forfkjellig, deels efter Bevoxningen, deels ester den Dybde, hvori man undersøger Klitten. I en Fods Dybde under Overfladen, paa et Sted, hvor Klitten var thndbevoxet med Klittag, fandt jeg Rodtrevlerne at udgjøre 0,053A, hvorimod jeg fandt Sandet i 3 a 4" Dybde paa en lyngbevoxet Klit- flette at indeholde 2K Rodtrevler.