Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

112 Efteråt vi saaledes have gjort os bekjendte med den mekaniske Blanding af Klittens Bestanddele, ville vi nu nær- mere underspge dens chemiske Beskaffenhed. Ved at rpdglode Sand fra Klitbakkerne har jeg fundet, at det indeholder fra 0,1—0,8K organiske og andre flygtige Stoffer. Til Sammenligning hermed har jeg ogsaa undersøgt Sand fra en med Lyng bevoxet Klitslette og fra en ret god sandblandet Muldjord. Sandet fra Sletten indeholdt næsten 2,7H og Muldjorden næsten 4,7H organiske og andre flygtige Stoffer. Med Hensyn til Klitsandets Opløselighed i Vand har jeg fundet, at dette opløste af Sand, som ikke forud var rød- glødet, 0,1U, som tildeels bestod af organiske Stoffer (Humus- shre) fra de forraadnede Plantedele, idet Residuet ved Vandets Fordampning ikke alene viste sig som en brnunagtig gummilignende Substants, men ogsaa tildeels reagerede svagt sunr. Af forud rødglpdet Sand opløste Vand derimod intet eller dog saa lidet, at der kuu viste sig Spor as en Op- løsning. For ogsaa at komme efter, hvad Syre forrnaaer at op- løse af Sandet, har jeg behandlet det med forthudet Saltsyre og senere tilsat Ammoniak og kulsuur Ammoniak, hvorved der udstilles Jern og kulsuur Kalk. Sandet var deels forud rpd- glødet, deels ikke. Jeg fandt, at det indeholdt 0,25H til 1K Jern og 0,17K til 0,2A kulsnur Kalk. Vi see altsaa heraf, at de organiske og opløselige Stoffer ialt udgjore omtrent 0,5—2H, hvoraf Jernet atter udgjør Halvdelen, saa at der af egentlig Næring for Planterne kun bliver 0,25—IH. Vel er Jern ogsaa nødvendigt for Planten, men deels er det i ringe Mængde, deels pleier man ikke at henregne det til Planteføde. Antage vi herefter, at Sandene i Middeltal indeholde af organiske Stoffer 0,458 og af plantenærende Dele i det Hele 0,635K, Jernet ikke iberegnet, og antage vi fremdeles, at de plantenærende Dele staae i Forhold til de organiske, saavel i