Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
113
Sandet som i den ovenfornævnte Lyngslette og Muldjord; saa
vilde hiin altsaa indeholde 3,75K og denne6,53A, følgelig hiin
indeholde 8, denne 14 Gauge saamange plautenæreude Stoffer
som Sandene.
Elektricitet. I Jordens Overflade, som indeholder
heterogene Stoffer i Berøvelse med hverandre, opstaaer der
ntvivlsomt elektriske Strømninger, fremkaldte ved den vexlende
Varme og Afkjpliug. Denne er meget betydelig, idet Jorden
deels opvarmes stærkt af Solens Straaler, deels afkjoles ved
Udstraaling om Natten, foruden en mindre Vexlen selv om
Dagen. Nu vide vi, at selv en Differeuts af Grad er til-
strækkelig til at frembringe en elektrisk Strøm, hvormeget mere
da en Differents af 10-20». Nu er vel Klitten mere eens-
formig end Jordens Overflade ialmindelighed, og saaledes vil
Elektriciteten ogsaa være mindre, meli fuldkommen eensformig
er den dog ikke, og de faa heterogene Legemer, som sindes
deri, ville sandsynligviis frembringe ligesaamange smaae elektriske
Strømninger. Hvilken Indflydelse Elektriciteten udover paa
Jordbunden og de Planter, som voxe paa den, tor jeg ikke
afgjøre; men det er rimeligt, at den bidrager til Jord-
arternes Opløsning og derved forbereder dem til Næring for
Planterne.
Andre Egenskaber ved Sandet. Vi have seet, at
Sandet ikke formaaer at indsuge Fugtighed af Luften, ogsaa
Ilt formaaer det knn i en meget ringe Grad at trække til sig,
dog kun i vaad Tilstand, thi i tor kunne Jordarterne det ikke,
saa at det i en Maaued kun indsuger 1,6H, det er, kun af
hvad en almindelig frugtbar Markjord indsuger, hvilket er en
stor Hindring for Klittens Bevoxning, da Planten behøver
baade megen Fugtighed og Ilt for at trives.
Ifølge Sandets Vægtfylde, som efter Dumas er 2,652,
skulde 1 Cbfd. Sand, naar 1 Cbfd. Vand veier 62 Pund,
veie omtrellt 154 Pund, men det er som fast Masse. Meil da
Sandet indeflutter en stor Mængde Luft, kan det naturligviis
ikke veie saameget, og jeg har ved gjentagne Vejninger fundet,
at 1 Cbfd. veier omtrent 96 Pund, hvilket dog er fundet ved
8