Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
Beregning ifølge Vejninger af smaae Maal og ikke ved at
veie en heel Cubikfod.
Naar tørt Sand heldes løst i et Kar og derpaa mættes
med Vand, synker det herved sammen, og denne Sammen-
synkning beløber sig til af den oprindelige Høide; naar
det tørre Sand derimod først rystes eller stødes for at sætte
sig, lider det kun en Sammensynkning eller Sætning as
af det tørre og sammenrhstede Sands Høide i Karret.
For at undersøge, om Vanddampene fra Undergrunden i
Klitten muligen kunne føre Salte med sig til Sandenes Over-
flade og derved deels bibringe Planterne større Næring, deels
muligen ogsaa bidrage til Klittens Fugtighed, har jeg i et
Cylinderglas heldet en overmættet Opløsning af kulsuur Kali
og derpaa tprt Sand. Men efter at Glasset i flere Uger var
henstillet deels i Solen, deels paa en varm Kakkelovn, reage-
rede det pverste Sand endnu aldeles ikke alkalisk, hvad jeg
iovrigt heller ikke havde ventet, men nn blev fuldkommen
overbeviist om. Skjvndt Sandet kult stod omtrent 6 ä 8"
over Opløsningen, var det dog aldeles tørt i et Par Tommers
Dybde fra Overfladen, men blev nu mere og mere fugtigt
nedefter, altsaa ganske som i Klitten. Kun Haarrørskraften
kunde føre Saltet med sig saa høit som dens Virksomhed
strakte sig.
Anderledes stiller Forholdet sig derimod, naar Havet kan
gaae op mod en lav Klitrcekke, hvilket f. Ex. er Tilfældet ved
Dæmningerne eller de kunstige Klitrcekker ved Agger, thi disse
kan Havet ikke alene naae, men endog stille sig op imod og
ved Bølgeflagene besthlle næsten til Kammen, naar det er hsit
og uroligt. Her vil der altsaa ved saadan Leilighed sive en-
veel Havvand deels ind i Klitten, deels igjennem den, og ved
den indeholdte Saltmængde gjpre den baade frugtbarere for flere
Arter Planter og tillige fugtigere, idet det efterladte Salt trækker
Fugtighed til sig af Luften. Den Saltmæugde, som paa denne
Maade fyres ind i Klitten, er heller ikke saa ganske ringe;
thi Havvandet er temmelig saltholdigt. Jeg har saaledes
fundet Havvand, som havde stillet sig foran Klitten efter et