Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
114 Beregning ifølge Vejninger af smaae Maal og ikke ved at veie en heel Cubikfod. Naar tørt Sand heldes løst i et Kar og derpaa mættes med Vand, synker det herved sammen, og denne Sammen- synkning beløber sig til af den oprindelige Høide; naar det tørre Sand derimod først rystes eller stødes for at sætte sig, lider det kun en Sammensynkning eller Sætning as af det tørre og sammenrhstede Sands Høide i Karret. For at undersøge, om Vanddampene fra Undergrunden i Klitten muligen kunne føre Salte med sig til Sandenes Over- flade og derved deels bibringe Planterne større Næring, deels muligen ogsaa bidrage til Klittens Fugtighed, har jeg i et Cylinderglas heldet en overmættet Opløsning af kulsuur Kali og derpaa tprt Sand. Men efter at Glasset i flere Uger var henstillet deels i Solen, deels paa en varm Kakkelovn, reage- rede det pverste Sand endnu aldeles ikke alkalisk, hvad jeg iovrigt heller ikke havde ventet, men nn blev fuldkommen overbeviist om. Skjvndt Sandet kult stod omtrent 6 ä 8" over Opløsningen, var det dog aldeles tørt i et Par Tommers Dybde fra Overfladen, men blev nu mere og mere fugtigt nedefter, altsaa ganske som i Klitten. Kun Haarrørskraften kunde føre Saltet med sig saa høit som dens Virksomhed strakte sig. Anderledes stiller Forholdet sig derimod, naar Havet kan gaae op mod en lav Klitrcekke, hvilket f. Ex. er Tilfældet ved Dæmningerne eller de kunstige Klitrcekker ved Agger, thi disse kan Havet ikke alene naae, men endog stille sig op imod og ved Bølgeflagene besthlle næsten til Kammen, naar det er hsit og uroligt. Her vil der altsaa ved saadan Leilighed sive en- veel Havvand deels ind i Klitten, deels igjennem den, og ved den indeholdte Saltmængde gjpre den baade frugtbarere for flere Arter Planter og tillige fugtigere, idet det efterladte Salt trækker Fugtighed til sig af Luften. Den Saltmæugde, som paa denne Maade fyres ind i Klitten, er heller ikke saa ganske ringe; thi Havvandet er temmelig saltholdigt. Jeg har saaledes fundet Havvand, som havde stillet sig foran Klitten efter et