Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
115 Højvande, at indeholde 4Z Salt, men erindrer uheldigviis ikke, hvorlcenge Vandet havde staaet, da jeg tog Prøven. Efterat det var sivet igjeuuem den IOO' brede Klit, indeholdt det der- imod kun 2,75K. At det nu var mindre saltholdigt, hidrører dog ikke fra, at Sandet ved Vandets Filtrering har tilbage- holdt Saltet; men er deels en Følge af at Havvandet ved Gjennemsivningen er blandet med det ferske Vand, som Klitten indeholdt, hvorved det naturligviis blev fortyndet, deels er en- deel steget op i Klitten ved Haarrørskraften og saaledes ikke sivet igjennem, og endeel er maafkee sunket i Bunden og heller ikke kommet igjennem, hvorved den gjenncmgaaende Deel er bleven saameget mere forthndet. Klittens Frugtbarhed. Jo flere heterogene Stoffer en Jordbund bestaaer af, desto frugtbarere er den i Reglen. Rigtignok synes Muldjorden herfra at gjøre en Undtagelse, idet den heelt igjennem synes aldeles eensformig og desuagtet er istand til i en lang Række af Aar at frembringe stærke Afgrøder af een og samme Plante paa eet og samme Sted uden Gjsdning, f. Ex. i Amerika, hvor man paa den ryddede Urskovs Bund dyrker Tobak i en heel Menneskealder uden at gjøde, men Muldlaget er ogsaa her indtil 20 og flere Fod mægtigt. Vi ville alligevel feile meget, hvis vi antage, at Muldjorden kun bestaaer af eet Stof; den er tvertimod sammen- sat af mange og derhos netop saadanne, som tjene Planten til Føde, og den har jo ogsaa selv engang været Plante. Vi maae altsaa lade Reglen gjælde, og gaae vi ud herfra, saa vil Klitten, som bestaaer næsten ublandet af Qvartssand, være meget ufrugtbar. Vel behøver Planten Kisel, men de andre Stoffer, som den behyver til sin Næring, kan den derfor ikke undvære, og de sindes hderst sparsomt i Klitsandet. Man har nok sagt, at Klitten indeholder meget Glimmer, og at dette ved Dekomposition gav den Leer og Kali og derved gjorde den nogenlunde frugtbar. Men den indeholder ikke Glimmer eller dog kun saa at sige Spor deraf og i hvert Fald i saa ringe Mængde, at det ikke kan have nogen mærkelig Indflydelse paa dens Frugtbarhed, idetmindste saavidt jeg har undersøgt den. 8*