Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
116 Og tage vi Hensyn til de plantencerende Stoffer, som vi foran have fundet i Klitsandet, sammenlignet med frugtbar Jord, saa kunne vi heller ikke godt andet end kalde Klitten ufrugtbar. Men uagtet det ringe Gehalt af Plantcncering, vil 1 Cbfd. Sand dog indeholde 8 til 30 Lod, eller til af Klittens Masse vil tjene som Planteføde. Kiselshre og Jern tager jeg ingen Hensyn til, thi deraf er der nok. Forfplge vi nu videre de andre Potentser, som indvirke paa Planteproduktionen, saa finde vi først, at Klitten inde- holder en ringe Grad af Fugtighed, at Sandmassen er meget porøs og har en ringere vandholdende Kraft end nogen anden Jordart, derhos at den udtørres hurtigere end nogen anden Jordart, og at den ikke formaaer at indsuge Fugtighed af Luften og Ilt kun i en meget ringe Grad; dernæst at den opvarmes betydeligt af Solen i Overfladen, og at Varme og Kulde afvexle meget hurtigt; men alt dette ere Egenstaber, som kun kunne formindste Frugtbarheden. Hvad Elektriciteten angaaer, da er det sandsynligt, at den kun vækkes i ringe Grad i Sandmassen, men muligen er dette netop passende, idet en stprre elektrisk Virksomhed maaflee kun vilde virke stadeligt paa Vegetationen paa en saa Ufrugtbar Bund. Jøvrigt kjender man endnu ikke Elektricitetens Ind- flydelse paa Vegetationen og Jordbunden, idetmindste ikke saaledes, at man deraf kan uddrage noget Resultat med Hen- syn til Plantedyrkningen, og selv har jeg heller ikke nogen Erfaring i saa Henseende. Jeg har vel anstillet et Forsøg i denne Retning, men deraf lader der sig ikke udlede nogen be- stemt Følge. Mit Forsøg bestod i, at jeg i to Urtepotter med Sand saaede noget Kaalfrø. Gjennem Sandet og over Frpet i den ene Potte ledte jeg en galvanisk Stpm. I den ulektriserede Potte kom Frøet op 1 Dag tidligere end i den elektriserede, men der kom kun een Plante i hiin, derimod tre i denne. Den elektriserede Plante (de to rykkede jeg op) havde to Blade og Ansats til et tredie, men hele Plantens Hvide til Bladspidsen var kun omtrent 1^ Tomme og det stprste Blad kun omtrent Tomme bredt. Den gik ud efter