Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
tigt, gjennemskaaret af Planterødder og, som det synes, ogsaa
af andre end af Klittag. Nu følger et 3" tykt Lag sandet
Muld eller Grønsvær, med Rødder som det underliggende
Sandlag; derpaa 8" Flyvesand og derefter 2" Sandmuld,
begge med Rødder som Underlaget. Paa dette følger et 2^
mægtigt Lag Flyvesand, som er gjennemboret med mange lod-
rette Rør af Jernsandsteen, hvorpaa følger 2" Grønsvær og
derefter et 12" mægtigt Lag Flyvesand med Rør som det for-
rige. Endeligen findes endnu i det 6' mægtige Lag Flyvesand
et Par Jernsandsteenslameller.
Den ovenfor nævnte Jernsandsteen eller Ahl bestaaer af
Sand, som er bundet af Jerutveilte; dog udgjpr dette ikke
mere end 1 a 2sj. Derfor er Ahlen heller ikke meget fast,
men saa lps, at den let smuldrer mellem Fingrene. Det
samme er Tilfældet med Rørene og Lamellerne, dog synes
disse sidste at være lidt fastere. Foruden Jern har jeg fundet
at Ahlen indeholder 1,7H organiske og andre ved Glødning
flygtige Stoffer.
Jernet hidrører deels fra de overliggende Muldlag, deels
fra selve Klittaget. Planterne indeholde næsten altid Jern, og
naar de dekompoueres, udskilles og oplyses dette og føres med
Regnvandet til de dybere liggende Lag. Er dette Sand, for-
ener det sig hermed, idet der sætter sig en tynd Hinde om
Sandkornene, og ved denne kittes de sammen til en fast
sammenhængende Masse, der er lysere eller fastere efter
Mængden af Jernet, som danner den. Da Sandet er saa
porøst, er det mærkeligt, at Vandet ikke har ført Jernet ned
til et fast Underlag, saaledes som vi have seet det ved Leer-
bakkerne, og som det vist ogsaa i almindelighed vil skee; men
at det her og flere andre Steder ikke er skeet, maa man for-
klare deraf, at Vandet ikke har været tilstrækkeligt til at fpre
Jernet længere end til Underfladen af Ahllaget. Her har det
altsaa maattet afsætte sig og har derved dannet en ganske tynd
horizontal Flade, der uagtet dens ringe Sammenhæng dog har
været stærk nok til at mpde det næste nedløbende Vand med
dets Jernmcengde, eller om den end ikke ganske har kunnet