Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
126 tigt, gjennemskaaret af Planterødder og, som det synes, ogsaa af andre end af Klittag. Nu følger et 3" tykt Lag sandet Muld eller Grønsvær, med Rødder som det underliggende Sandlag; derpaa 8" Flyvesand og derefter 2" Sandmuld, begge med Rødder som Underlaget. Paa dette følger et 2^ mægtigt Lag Flyvesand, som er gjennemboret med mange lod- rette Rør af Jernsandsteen, hvorpaa følger 2" Grønsvær og derefter et 12" mægtigt Lag Flyvesand med Rør som det for- rige. Endeligen findes endnu i det 6' mægtige Lag Flyvesand et Par Jernsandsteenslameller. Den ovenfor nævnte Jernsandsteen eller Ahl bestaaer af Sand, som er bundet af Jerutveilte; dog udgjpr dette ikke mere end 1 a 2sj. Derfor er Ahlen heller ikke meget fast, men saa lps, at den let smuldrer mellem Fingrene. Det samme er Tilfældet med Rørene og Lamellerne, dog synes disse sidste at være lidt fastere. Foruden Jern har jeg fundet at Ahlen indeholder 1,7H organiske og andre ved Glødning flygtige Stoffer. Jernet hidrører deels fra de overliggende Muldlag, deels fra selve Klittaget. Planterne indeholde næsten altid Jern, og naar de dekompoueres, udskilles og oplyses dette og føres med Regnvandet til de dybere liggende Lag. Er dette Sand, for- ener det sig hermed, idet der sætter sig en tynd Hinde om Sandkornene, og ved denne kittes de sammen til en fast sammenhængende Masse, der er lysere eller fastere efter Mængden af Jernet, som danner den. Da Sandet er saa porøst, er det mærkeligt, at Vandet ikke har ført Jernet ned til et fast Underlag, saaledes som vi have seet det ved Leer- bakkerne, og som det vist ogsaa i almindelighed vil skee; men at det her og flere andre Steder ikke er skeet, maa man for- klare deraf, at Vandet ikke har været tilstrækkeligt til at fpre Jernet længere end til Underfladen af Ahllaget. Her har det altsaa maattet afsætte sig og har derved dannet en ganske tynd horizontal Flade, der uagtet dens ringe Sammenhæng dog har været stærk nok til at mpde det næste nedløbende Vand med dets Jernmcengde, eller om den end ikke ganske har kunnet