Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
127 hindre en Gjennemgang, har den dog altid været en Hin- dring, hvorved mere Jern er afsat, og paa den Maade er Sandstenen lidt efter lidt voxet op til den Mcegtighed, den har. Skjpndt denne Ahl, som ogsaa findes andre Steder i Klitten, er meget løs, saa er den dog for fast til at gjennem- trcenges af Planterødder, og naar den desuagtet er gjennein- boret af Klittagrødder, beviser dette, at den er dannet efter at Klitten er bevoxet med Klittag og udenom dettes Rødder. Dette er saameget mere vist, som Klittagets Mellemstok ikke voxer nedad, men danner sig ved en opadgaaende Forlængelse, hvorfor den ogsaa kun kan danne sig i nogen betydelig Længde, hvor Planten selv bliver dækket af Flyvesand. Nærmere at bestemme, naar Laget er dannet, kunne vi naturligviis ikke, heller ikke hvorlcenge det har været om at danne sig, men at det skeer esterhaanden, kunne vi overbevise os om derved, at det er lagdeelt og bestaaer af tynde, dog ikke lige tykke, Lag, som ligge over hverandre. Rørene, som vi have omtalt og som jeg kalder Klittag- rør, fordi de saa at sige ere støbte omkring Klittagets Mellem - stokke, ere daunede paa den Maade, at Vandet, ved at løbe ned ad disse, har efterladt endeel af det opløste Jern, som ved at sætte sig fast paa Mellemstokkene har bundet det Sand, som nmiddelbart berørte disse. Esterhaanden afsattes paa denne Maade mere Jern, og saaledes bleve Rørene ogsaa esterhaanden tykkere, indtil i Diameter. Endeligen for- raadner eller hensmuldrer Mellemstokken, og Røret er nu fær- digt og udgjpr en lang, smal, hunl Cylinder. Men paa Grnnd af denne Sandsteens lyse Strnktnr ere Rørene sær- deles skøre og let brcekkelige, hvorfor man kun sjelden kan faae dem ubeskadigede i mere end et Par Tommers Længde. Skjøndt der ikke er dannet noget Rør omkring de f. Ex. i det 6^ mægtige Lag Flyvesand omtalte halvforraadnede Klittagrødder, indeholde disse dog Jern, ligesaavel som Rørene og Ahlen, og en Opløsning i Saltsyre gav et temmelig stærkt blaat Bundfald med guult Cyanjernkalium.