Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
127
hindre en Gjennemgang, har den dog altid været en Hin-
dring, hvorved mere Jern er afsat, og paa den Maade er
Sandstenen lidt efter lidt voxet op til den Mcegtighed,
den har.
Skjpndt denne Ahl, som ogsaa findes andre Steder i
Klitten, er meget løs, saa er den dog for fast til at gjennem-
trcenges af Planterødder, og naar den desuagtet er gjennein-
boret af Klittagrødder, beviser dette, at den er dannet efter
at Klitten er bevoxet med Klittag og udenom dettes Rødder.
Dette er saameget mere vist, som Klittagets Mellemstok ikke
voxer nedad, men danner sig ved en opadgaaende Forlængelse,
hvorfor den ogsaa kun kan danne sig i nogen betydelig Længde,
hvor Planten selv bliver dækket af Flyvesand. Nærmere at
bestemme, naar Laget er dannet, kunne vi naturligviis ikke,
heller ikke hvorlcenge det har været om at danne sig, men at
det skeer esterhaanden, kunne vi overbevise os om derved, at
det er lagdeelt og bestaaer af tynde, dog ikke lige tykke, Lag,
som ligge over hverandre.
Rørene, som vi have omtalt og som jeg kalder Klittag-
rør, fordi de saa at sige ere støbte omkring Klittagets Mellem -
stokke, ere daunede paa den Maade, at Vandet, ved at løbe
ned ad disse, har efterladt endeel af det opløste Jern, som
ved at sætte sig fast paa Mellemstokkene har bundet det
Sand, som nmiddelbart berørte disse. Esterhaanden afsattes
paa denne Maade mere Jern, og saaledes bleve Rørene ogsaa
esterhaanden tykkere, indtil i Diameter. Endeligen for-
raadner eller hensmuldrer Mellemstokken, og Røret er nu fær-
digt og udgjpr en lang, smal, hunl Cylinder. Men paa
Grnnd af denne Sandsteens lyse Strnktnr ere Rørene sær-
deles skøre og let brcekkelige, hvorfor man kun sjelden kan
faae dem ubeskadigede i mere end et Par Tommers Længde.
Skjøndt der ikke er dannet noget Rør omkring de f. Ex.
i det 6^ mægtige Lag Flyvesand omtalte halvforraadnede
Klittagrødder, indeholde disse dog Jern, ligesaavel som Rørene
og Ahlen, og en Opløsning i Saltsyre gav et temmelig stærkt
blaat Bundfald med guult Cyanjernkalium.