Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

131 Underlag. Jeg troer dog snarere, at svagt rislende Vand be- fordrer Tørvdannelsen, især hvor Vegetationen ikke er saa- meget stærkere, og Havtørven ved Skagen beviser ogsaa, at Tørv kan dannes paa porøse Lag. Hvert Aars Vegetation danner et Lag Tørv, men hvor ubetydelig dette er, vil sees deraf, at jeg ved den ovenfor beskrevne Mostvrv fandt Lagene saa tynde, at der skulde 8 Stkr. til 1"( Derefter vilde der altsaa udfordres 1152 Aar for at danne 1' Tørv eller omtrent 100 Aar til hver Tomme. Paa Grund af den Maade, hvorpaa Tørven dannes, kan man flække den efter dens horizontale Leie, men derimod ikke efter en perpendikulær Retning. Havtorv er ikke andet end almindelig Tørv, som ved et stærkt Tryk af det overleirede Flyvesand er bleven kompakt og derfor ved Tørring bliver meget haard. Det samme er jo Tilfældet med Bruunkul, som den ogsaa ligner meget. Efter- som Tørven oprindelig har været bedre eller flettere, saaledes er Havtørven det ogsaa, dog er under iøvrigt lige Forhold den bedst, som har lidt det største Tryk. I de her anførte Moser sindes ofte phosphorsuurt Jernilte (naturligt Berliner- blaat) isprcengt Tørven som større og mindre blaae Pletter. Det er mærkeligt, at der i Moserne ved Aalum og Tolbøl ofte findes forkullede Plantedele. At disse hidrøre fra Skov- brande, kan ikke godt tænkes rimeligt, da Skoven har bestaaet af Løvtræer; det er derimod rimeligere, at vore Forfcedre har anlagt Ild omkring Træerne for at fælde og senere benytte dem, dog finder man ikke Stødene ved Siderne af Aalum Mose brændte, men Stammerne synes her at være afhuggede. Martørven er vanskelig at faae Ild i, men holder sig i Glød meget længe, naar den bækkes med lidt Aske, og giver ved frit Lufttræk en meget stærk Varme; dog skal den amorphe Tørv fra de nordsjellandste Skovmoser efter Vaupell (De nord- sjellandske Skovmoser 1851) ikke staae tilbage i Brændsels- værdi for Martørven. Efter samme Forf. er denne Tprvs Vægtfylde --- 1,1 og giver 6,3H Afle. Tørven er for de 9*