Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

132 Faa, der kunne benytte den, af stor Værdi, og den søges der- for ogsaa begjerligt, naar det er muligt at komme til den. I Smedier varmer den dog ikke stærkt nok, og om dens Værdi kunde forhsies ved at brænde den til Kul, veed jeg ikke; men da Bruunkullene, efter Zimmermanus Chemie, ikke ere anvendelige hertil, fordi de smuldre formeget, er det rime- ligt, at Havtørven, der ligner hine saameget, heller ikke er det. Hvo som ellers maatte ønske at gjøre sig bekjendt med Tprvdannelsen, vil jeg endvidere henvise til vor dygtige øg utrættelige Forster, Prof. Steenstrups „Geognostist'-geologisk Undersøgelse af Skovmoserne Vidnesdam og Lillemose i det nordlige Sjelland, 1842", som er det første grundige Værk over dette Emne. Efterat have gjennemgaaet disse forskjellige Formationer i Klitten, vil jeg nu gaae over til en nærmere Betragt- ning af Klitsletterne. Disse have vi allerede lært at fjende med Hensyn til deres Størrelse, Udstrækning og Form samt Høide over Havet; vi ville her undersøge deres øvrige Beskaffenhed og Egenskaber. I Reglen bestaae Sletterne af Sand, der enten dække andre Underlag indtil et Par eller nogle Fods Dybde, eller hvis Underlag findes i en ukjendt Dybde. I Agger er Undergrunden tildeels Mergel eller Leer; det samme er ogsaa for endeel Tilfældet i Tolbøl og Hvidberg Klitter i Landsiden, hvorimod man i L)rum og Hvidberg v. A. ikke kjender Underlaget i Havklittens Sletter. Paa andre Steder er Undergrunden klægagtig, s. Ex. i Ringkjpbing Amt, og paa sine Steder vel endog tprvagtig. Nærmest omkring Thisted skal der findes Kalk under Klitten. Ved Skagen be- staae nogle af Sletterne af Gruus eller Sand, bedækket af Strandsteen. Mellem Agger og Thyborøn, som udgjpr en udstrakt Slette, bestaaer den alene af Gruus.