Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

133 Der gives høie og tørre Sletter, men ialniindelighed kunne de kaldes fugtige og vaade, ligesom der ogsaa gives mange Klitkjær, ja endog Søer i Sletterne. De egentlige Klitsøer troer jeg vel i Reglen ikke have nogen stor Dybde eller Udstrækning, men de kunne dog holde Vand hele Aaret, selv i tørre Aar og i den knappeste Vandtid af Aaret. Fladsø, fljpndt den kun for endeel er Klitsø, men dog paa Grund af sin nære Forbindelse med Klitten fortjener at om- tales, har jeg fundet at have en Dybde af indtil 11 Fod. Den er dybest fra V. indtil henimod Midten, og Bunden be- staaer her af dybt Dynd. Fra Midten mod D. grunder den successiv og Bunden er leret og stenet. Den ligger omtrent 4.H' over Havet. Efter afdøde Landmaaler Sørensen skal dens stsrste Dybde være 8 Alen, og efter Maalinger, jeg engang paa Grund af Sygdom lod foretage ved en Anden, troer jeg, at den endnu blev større, men Maalene have været aldeles upaalidelige, thi en saadan Dybde har den ikke, dog kan den rigtignok blive 2' dybere end med den Vandstand, den havde, da jeg maalte den, altsaa idethpieste 13 Fod. Det er dog den vestre eller søndre Deel af Sven, her menes, den saa- kaldte Dsterso etter Drnmsø har jeg ikke maalt. Begge have en Omkreds af 34,101 Alen. Selv Kjcerene holde ofte Vand hele Aaret om, men de ere i Reglen grunde og bevoxede. Om Vinteren staae ofte store Strækninger under Vand; men dette svinder, naar ^Lolen kommer høiere paa Himmelen, og Sletterne forvandles da paa mange Steder til Eng, paa andre til Hede. Man paastaaer almindeligt, at Sletterne for 40 Aar siden vare mere vandrige end i de senere Aar, hvilket man formener hidrører fra, at Vandet har faaet en underjordisk Gang til Havet. Der siges ogsaa, at de dengang vare mindre bevoxede end nu, og at mange vare hvide o: aabne Flyvesands- strækninger, ligesom at der ogsaa dengang opholdt sig flere Fugle i dem end fortiden. At Vandet hist og her muligen kan have fnndet en Udgang til Havet enten igjennem de før- omtalte gamle Grønsværlag eller langs med disse, som muligen