Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
133
Der gives høie og tørre Sletter, men ialniindelighed
kunne de kaldes fugtige og vaade, ligesom der ogsaa gives
mange Klitkjær, ja endog Søer i Sletterne. De egentlige
Klitsøer troer jeg vel i Reglen ikke have nogen stor Dybde
eller Udstrækning, men de kunne dog holde Vand hele Aaret,
selv i tørre Aar og i den knappeste Vandtid af Aaret.
Fladsø, fljpndt den kun for endeel er Klitsø, men dog paa
Grund af sin nære Forbindelse med Klitten fortjener at om-
tales, har jeg fundet at have en Dybde af indtil 11 Fod.
Den er dybest fra V. indtil henimod Midten, og Bunden be-
staaer her af dybt Dynd. Fra Midten mod D. grunder den
successiv og Bunden er leret og stenet. Den ligger omtrent
4.H' over Havet. Efter afdøde Landmaaler Sørensen skal dens
stsrste Dybde være 8 Alen, og efter Maalinger, jeg engang
paa Grund af Sygdom lod foretage ved en Anden, troer jeg,
at den endnu blev større, men Maalene have været aldeles
upaalidelige, thi en saadan Dybde har den ikke, dog kan den
rigtignok blive 2' dybere end med den Vandstand, den havde,
da jeg maalte den, altsaa idethpieste 13 Fod. Det er dog
den vestre eller søndre Deel af Sven, her menes, den saa-
kaldte Dsterso etter Drnmsø har jeg ikke maalt. Begge have
en Omkreds af 34,101 Alen.
Selv Kjcerene holde ofte Vand hele Aaret om, men de
ere i Reglen grunde og bevoxede. Om Vinteren staae ofte
store Strækninger under Vand; men dette svinder, naar ^Lolen
kommer høiere paa Himmelen, og Sletterne forvandles da paa
mange Steder til Eng, paa andre til Hede.
Man paastaaer almindeligt, at Sletterne for 40 Aar
siden vare mere vandrige end i de senere Aar, hvilket man
formener hidrører fra, at Vandet har faaet en underjordisk
Gang til Havet. Der siges ogsaa, at de dengang vare mindre
bevoxede end nu, og at mange vare hvide o: aabne Flyvesands-
strækninger, ligesom at der ogsaa dengang opholdt sig flere
Fugle i dem end fortiden. At Vandet hist og her muligen
kan have fnndet en Udgang til Havet enten igjennem de før-
omtalte gamle Grønsværlag eller langs med disse, som muligen