Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

134 tildeels have ligget høiere over Havet mod V. end længere inde, men senere' ved Bortftylliug kommen i samme horizontale Flade som Klitterne eller vel endog under disse, er ikke usand- shnligt. Jpvrigt har alt Vandet ingenlunde Afløb til Havet, meget gaaer ogsaa mod Nst til Aaer, Søer og Fjorde, og dette er f. Ex. Tilfældet med Landsletterne i det mig underlagte Di- strikt, medens de fleste Havsletter nok have Fald mod B. Endeel af Vandet synker ned i Grunden, hvor det muligen finder et af hine Grønsværlag, der enten leder det til Havet eller standser dets videre Gang; thi der findes, som allerede omtalt, sikkert paa sine Steder ikke alene eet, men maaftee flere af hine Lag nnder Sletternes Overflade. Til nærmere Anskuelse af dette interessante Phænomen tjene Figg. 21. Vi see her en Leerbakke, 14—16' hoi over Havet, derover et 5' mæg- tigt Lag Flyvesand og paa dette et 1 — 1^ mægtigt tprvagtigt Grønsværlag, hen- over hvilket Vandet flyder fra den i Forbindelse der- med staaende Slette, som altsaa her ligger 20—22^ over Havet. Da Klitrcekken her er gjennembrudt, seer man tydeligt hele Phæno- menet, og naar Bandet har an det deels risle ned ad Fig. 21 o. Fig. 21a. naaet Udkanten af Bakken, seer Fig. 21 d.