Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

135 Brinksiden, deels har det i sit Løb studt mange Blokke af Grønsvcerlaget ned, eller rettere, ved at bortskhlle det under- liggende Sandlag ved Nedrislingen er Sværlaget styrtet efter, og gjennem de derved opstaaende Fald dannes nu flere smaae Riller for Vandets Løb. Ogsaa seer man undertideniFig.22» Vandet løbe under Svcer- laaet og risle nedad den flere Fod derunder liggende Leer- bakke. Her er nemlig Svcer- Fig. 22. laget et eller andet Sted gjennem- brudt, Vandet løber altsaa her igjennem Aabningen og igjennem Sandet indtil det naaer Leret, som det nu følger til Udkanten. Er et saadant Brud i Svcerlaget længere fra Udkanten, og der intet fast Underlag findes, saa vil Vandet sive gjennem Klitten saa dyb som den er og ikke komme tilsyne i Havbakken. Undertiden har Svcerlaget en Heldning til en af Siderne, S. eller N., og l saa Fald maa Vandet følge denne Heldning. Undertiden kan Vandet flyde saa stærkt til Udkanten af Havklitten, at det der danner et lidet Vandfald over Grpnsvcerlaget, men i saa Fald maa den overliggende Klit være gjennembrudt. Man kan ogsaa under- tiden finde Sandet bortfkyllet under et Tørvemuldlag, hvor- iajennem Vandel kun kan sive draabeviis, og man seer da en Dannelse af Drhpsteen, det vil da egentlig sige as Drypsand, thi da Mulden deels indeholder meget Sand, og der deels paa Underfladen deraf kan vedhcenge et Lag Sand, saa med- fører hver Vanddraabe et eller flere Sandkorn, og da Draa- berne falde paa eet Sted, saa afsættes Sandet her og kan danne en liden rund Stylte af nogle Tommers Høide, med et lidet Bækken i Toppen. Landsletterne ligge vistnok for endeel lavere end Hav- sletterne, og derfor kan deres Vand ikke flyde til Havet, men