Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

137 ved Sandflugt eller Tilskhlling af Havet eller paa anden Maade. De enkelte Sandkorn faae da ikke Tid til at ordne sig og synke tilbunds, men blive liggende opstemmede i Vandet, hvorved de danne en grødagtig eller tyk vællingagtig Masse, som bedcekkes af et nogle Tommer tykt Lag Sand, der ved Haarrørskraften holdes fugtigt af Vandet forneden og leirer sig fast, fordi der ikke er Vand nok til at holde det svævende, men netop saameget som behøves for at holde det sammen. Ved den hurtige Nedstyrtning føres en stprre Mængde Luft med, som ikke faaer Tid til at undvige, og som senere ikke kan undvige, eller ialtfald kun langsomt, igjennem det fastere Lag, som lægger sig derover. Hertil kommer endnu, idetmindste paa mange Steder, et Vandtrhk fra neden, som deels hindrer Overvandet i at synke, deels trykker det op mod Overfladen. Paa denne Maade danner det forresten tunge Sand et Hængedynd, som undertiden kun har en ringe Dhbde af 1 eller 2 Fod, men ogsaa kan have en stprre Dybde og da blive farligt at passere. Man har flere Exernpler paa, at Heste og Vogne ere sunkne saa dybt i, at de kun med Mpie kunde reddes, og man skal ogsaa have Exempler paa, at de ere sunkne heelt under. Kommer man i et saadant Hul, gjor man klogest i at blive staaende ganske stille, eller bedre, at lægge sig ned, forat frembyde en større Overflade til Modstand, hvis man er kommen saa dybt i, at man ikke kan løbe; thi kan man det, bør man skynde sig med at komme tilbage, da man ellers kun synker dybere. Men kan man ikke løbe og er sunken i over Knæerne, vilde man kun arbeide sig dybere ned ved at forspge paa at flytte Benene; thi idet man trækker det ene Been op, kan man ikke undgaae at bpie det, og Knæets Overflade saa- velsom Foden vil derved trykke mod det Sand, som ligger derover; ved den Modstand, som det derved lider, eller ved det Tryk, man derved maa anvende opad sorat gjennembrhde det overliggende Sandlag, trykkes det andet Been dybere i, og saaledes arbeider man sig dybere og dybere ned, indtil man omsider bliver siddende. Derimod kan man bedre flippe der-